Billede beskrivelse

Her fik børnene en god dag

18. maj 2022 kl. 06.15

Hvert år bliver Dagplejens Dag den anden onsdag i maj fejret over hele landet af alle landets kommunale dagplejer. I år var fejringen ekstra tiltrængt, idet corona som med så meget andet havde aflyst arrangementet de forgangne to år.

Alle Sæbys kommunale dagplejerne havde i dagens anledning taget børnene med op i dagplejernes legestuelokaler på Sættravej, hvor de normalt mødes en gang om ugen.

Billede beskrivelse

Her var der opstillet ekstra aktiviteter, hvor børnene blev udfordret med en motorikbane og i turtagning. Turtagning er en øvelse, hvor børnene pænt skal lære at vente på, at det bliver deres tur.

Til slut blev dagen rundet af med en lækker kagemand og boller sponsoreret af SuperBrugsen Sæby, inden dagplejerne og børnene gik hjem igen til en velfortjent og tiltrængt middagslur.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste