Her blev det også et ja, men ...
FREDERIKSHAVN: Det blev det største EF/EU-ja nogensinde i Danmark, da forsvarsforbeholdet blev sendt på pension onsdag.
Men i enkelte kommuner var det et mere lunkent ja end andre steder. Det var især tilfældet i Frederikshavnkredsen (Frederikshavn og Læsø kommuner) - her har færrest vælgere stemt ja. 58,4 procent af vælgerne stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet i kredsen.
Det viser tal fra KMD.
På landsplan stemte 66,9 procent ja.