Volstrup Harmonikaklub skabte god stemning på havnen i Sæby ved Havnekontoret på årets første ude-øve-aften. Foto: Lisa Farum Kristiansen
Harmonikaspil på havnen hele sommeren
Volstrup Harmonikaklub har flyttet deres ugentlige øve-aften ned på havnen i Sæby. Og det var populært, da det havde trukket over 50 tilskuere ned for at lytte med. Selv vejret spillede med.
Nærmere bestemt lokation for Volstrup Harmonikaklubs øvested er under halvtaget ved Havnekontoret. Her vil der blive øvet harmonikaspil, musik og sang hele sommeren igennem hver mandag i tidsrummet 19.00 til 20.45 til og med 1. august.
Mange havde lagt vejen forbi havnen i Sæby for at høre Volstrup Harmonikaklub spille. Foto: Lisa Farum Kristiansen
Under halvtaget ved Havnekontoret i Sæby øver Volstrup Harmonikaklub hver mandag aften i tidsrummet 19.00 til 20.45 til og med 1. august. Foto: Lisa Farum Kristiansen
Alle er velkommen til at komme ned og lytte med, og skulle trangen overmande de fremmødte, så må der også gerne synges med og danses til musikken. Det anbefales at medbringe en stol, hvis man vil sikre sig en siddeplads.
Skulle vejret vise sig fra en alt for dårlig side, så aflyses klubbens øve-aften.