Billede beskrivelse

Haralds medaljer stjålet

Montre fjernet fra Arena Nord

24. april 2019 kl. 11.07

FREDERIKSHAVN: I Arena Nord har der nu igennem de seneste to år stået mange flotte genstande fra Harald Nielsen storhedstid – plancher i foyeren og en montre med en række medaljer og pokaler, som Harald har fået i løbet af sin flotte karriere.

Desværre har der i weekenden før Rødspættecup været indbrud i montren, og en indsats med mere end 50 medaljer er blevet stjålet.

Rudi Nielsen - enke efter Harald Nielsen - er selvfølgelig utroligt ked af tyveriet, fordi medaljerne har en kæmpe affektionsværdi for familien.

Hun håber nogen har set noget, som kan gøre at man kan få medaljerne tilbage til de rette ejere igen.

- Det er utroligt ærgerligt at vi ikke kan have vores ting i fred. Vi har skabt en fantastisk udstilling med fortællinger og effekter fra Haralds tid, der sammen med statuen og Harald Nielsens plads er ret unik, understreger direktør for Arena Nord Per Malmberg.

Skulle nogen have set noget eller set nogen der er forsvundet med medaljerne, bedes de kontakte Per Malmberg i Arena Nord på mail per@arenanord.dk eller på telefon 28 55 04 80.

Arena Nord udlodder kr. 5.000 i dusør for oplysninger der kan skaffe medaljerne tilbage til de rette ejere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste