Har du små børn så overvej menighedsrådet
Tirsdag den 15. september 2020 afholder de tre bysogne, Frederikshavn, Bangsbostrand og Abildgård, valgforsamling, hvor der skal vælges medlemmer til de tre menighedsråd.
- Vi vil gerne sammensætte et menighedsråd, der afspejler sognenes sammensætning, da det skaber det bedste grundlag for, at engagere og involvere flest mulige til det kirkelige arbejde, siger de tre formænd for valgbestyrelserne i de tre sogne, Svend Erik Pedersen, Niels Chr. Hjertensgaard Jensen og Stig E. Lundbo.
- Det vil sige, at vi blandt andre gerne vil have yngre medlemmer og medlemmer fra børnefamilier. Et menighedsråd med en bred sammensætning, giver større berettigelse, samt en lettere adgang til at drage nytte af de enkelte medlemmers erfaringer og perspektiver.
Hvem kan stemme til menighedsrådsvalget, og hvem kan stille op?
For at have valgret skal man være medlem af folkekirken, have bopæl i sognet eller løst sognebånd. Man skal være fyldt 18 år og have dansk indfødsret eller have haft fast bopæl i Danmark uafbrudt i et år forud for valget.
For at stille op som kandidat skal valgretskriterierne, som er udstedt af Kirkeministeriet, desuden være opfyldt. Man må heller ikke være straffet for en handling, der efter den almindelige retsopfattelse gør pågældende uværdig til at være medlem af et menighedsråd.
Hvis man opfylder disse betingelser, og har lyst til at være en del af de nye menighedsråd, skal man møde op til valgforsamlingen den 15. september 2020.
De tre formænd for valgbestyrelserne kan allerede nu oplyse, at der skal findes nye medlemmer til alle tre menighedsråd.
Hvis man er interesseret i at stille op, kan man kontakte én af de tre formænd for valgbestyrelserne:
Frederikshavn Sogn: Svend Erik Pedersen, tlf. 23 88 58 80, e-mail: s.e.pedersen@privat.dk Bangsbostrand Sogn: Niels Christian H. Jensen, tlf. 53 47 92 37, e-mail: niels.chr.jensen@mail.dk Abildgård Sogn: Stig E. Lundbo, tlf. 40 24 53 10, e-mail: lundbo.fam@oncable.dk
Valget finder sted i de enkelte kirkesognes menighedslokaler, og afholdes tirsdag den 15. september 2020 kl. 19.00