Fra egnsspillet anno 2015. Arkivfoto: Peter Broen
Livet her

Har du mon et i gemmerne? Egnsspil efterlyser gamle videobånd

07. maj 2022 kl. 07:20

Skagen Egnsspil forening efterlyser VHS-bånd af Skagen Egnsspil fra årene 1987, 1989, 1994, 1995, 1999 og 2001.

Grunden til det er, at de kun har VHS-bånd af en meget dårlig kvalitet og egentligt havde opgivet at få digitaliseret dem.

Men så mødte Jesper Svarre Nielsen tilfældigt en af de tidligere medvirkende i Egnsspillet, som havde et bånd med egnsspillet fra 1991 i rigtig god kvalitet.

- Så nu er håbet om at kunne digitalisere båndene og lægge dem op på hjemmesiden, så de kan få nyt liv online, og blive gemt til evig tid på nettet, så fremtidige generationer også kan se dem, blevet vakt til live igen, fortæller Thomas Trab, som er ansvarlig for hjemmesiden.

Derfor spørger de nu, om der er nogen, der ligger inde med et eller flere VHS-bånd fra de førnævnte år.

- Hvis du gør, og bor i Skagen, så kan du indlevere dine bånd på Markvej 32 hos formand Christian Lykke Nielsen efter aftale på telefon 30950972 eller hos Jesper Svarre Nielsen på Kroghsvej 6 efter aftale på 50552094. Hvis du ikke bor i Skagen kan du ringe til Thomas Trab på 22983879 for at aftale nærmere om, hvordan vi kan modtage dine bånd. Enten ved, at vi kan hente dem hos dig, eller ved at de kan sendes til os - vi betaler selvfølgelig for forsendelsen og du får naturligvis det indleverede materiale tilbage, når vi har fået det digitaliseret, siger Thomas Trab.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu