Billede beskrivelse

Guidet spøgelsestur i efterårsferien

05. oktober 2020 kl. 06.00

KOMMUNEN: Har du mod på en (u)hyggelig oplevelse? Så tag med på Kystmuseets Ghost Walk i efterårsferien.

Den guidede tur finder sted i Sæby 14. oktober efter mørkets frembrud, og det er ikke for sarte sjæle.

Det spøger nemlig i Sæby - for den gamle idylliske købstad gemmer på en fascinerende og uhyggelig fortid med magi, mystiske væsner og brutale skæbnefortællinger.

Turen starter ved Kystmuseet Sæby og undervejs fortæller guiden uhyggelige historier om hekse ved Møllen, trolde, åmanden, ellefolk (elverfolket) og andre mystiske væsner, som var virkelige for byens borgere blandt andet i 1600-tallet.

De mystiske væsner var meget frygtede, og de levede i Sæby ved åen, i skoven og rundt omkring på egnen.

Men det var ikke kun magi, som var farlig; der var også mennesker, som arbejdede med at straffe kriminelle borgere. Personen som udførte dette arbejde var bødlen, og det siges at hans ofre muligvis går igen i Sæby.

Føler du dig modig og vil du høre mere om mystiske væsner og magi i Sæby, så kom med på Ghost Walk onsdag 14. oktober kl. 19.

Der er et begrænset antal pladser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste