Denne tidligere Mols-færge har været i dok hos Orskov Yard, før den indsættes på en rute i det græske øhav. Foto: Hans Sejlund
Gammel Mols-færge får nyt liv det græske øhav
FREDERIKSHAVN: Hvis du har været på havnen i Frederikshavn og set den hvide katamaran-færge, der ligger ved Orskov Yard, har du måske tænkt, at der var noget bekendt ved den. Ikke så mærkeligt, for det er nemlig en af Mols Linjens gamle færger, som nu er solgt til et græsk rederi.
- Vi har haft færgen i dok og inspiceret bunden i forbindelse med handelen, oplyser production and QHSE Manager Henrik Jensen, Orskov Yard.
Færgen venter lige nu på at afsejle til Grækenland, hvor den skal sættes i drift på en af de mange ruter mellem de græske øer.