Fyraftenssang i Fladstrand Kirke

Fire sangeftermiddage planlagt på tirsdage

17. september 2017 kl. 08.00

Det er nu mere end ti år siden, at Faldstrand kirke gennemgik en meget omfattende renovering af dets indre. I den forbindelse fik kirkerummet blandt andet nyt granitgulv og et hvælvet loft, der tilsammen bidrager til et fremragende rum at synge og lave musik i. Når hertil kommer, at Fladstrand kirkes bestyrelse for nylig bevilgede et godt akustisk klaver, var der ikke langt fra tanke til handling om, at invitere til en række sangeftermiddage i den kommende sæson.

Der er planlagt fire eftermiddage om tirsdagen kl. 17.00, som vi qua tidspunktet har valgt at kalde: Fyraftenssang. Hver sangeftermiddag varer en times tid og der afsluttes med en kop ståkaffe, og en hyggesnak i kirkes gangareal. Første Fyraftenssang har ikke overraskende temaet: Sensommer og høsttid. Første del består af en buket af sange, der på forhånd er udvalgt af arrangøren, der følges på vej af en kort foredragende indledning. Efter et lille musikintermezzo midtvejs, får de fremmødte selv mulighed for at komme med forslag til sange, der vælges blandt den nyeste højskolesangbog og salmebogen.

Tilhørerne vil også blive præsenteret for de nyeste sangbøger på markedet: Kirkesangbogen og 100 salmer. Medlemmer af Abildgård kirkes voksenkor vil synge for, og støtte de sangglade fremmødte deltagere.

Første Fyraftenssang er kommende tirsdag den 26. september, og alle er hjertelig velkommen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste