Hvem kan stå på en bom i længst tid med en høne i hånden? Det kunne Malde (tv) i 1 time 48 minutter, nr. 2 blev Oscar (th) med 1 time 45 minutter og på 3. pladsen stod Mille (mf) i 1 time og 5 minutter.
Livet her

Fuld af aktiviteter: Sæby lokkede i efterårsferien

Sæby bød på mange oplevelser for børn i skolernes efterårsferie

23. oktober 2022 kl. 12:00

Selv om sommerens varme er forsvundet og træerne er begyndt at tabe deres blade, er det dejligt at komme ud og få røde kinder og fornyet energi.

Blot påklædningen er tilpasset vejrliget, er det altid dejligt at gå en tur og opleve Sæbygaard Skovs gyldne efterårsfarver.

Springhallen i Sæby Spektrum var omdannet til et stort legeland

Den brune og orange årstid byder på et væld af naturoplevelser. Svampene titter frem, sneglene holder fest og kastanjerne kaster sig fra kastanjetræerne.

Sæbys borgere og turister har let adgang til natur i form af skov og strand, som koster gratis.

For et beskedent beløb på 50 kroner kunne børnene få et hav af oplevelser i efterårsferien.

Turpas

Således havde forældre og bedsteforældre i uge 42 rig mulighed for at få nogle gode fælles oplevelser med deres børn og børnebørn.

Pommesfritgraven var det store tilløbsstykke.

Med Sæby Handelsstandsforenings Turpas i hånden kunne man gå på opdagelse i byen, hvor 18 butikker og virksomheder delte små gaver ud. Ligeledes var der præmier til de der kunne danne det rigtige ord med bogstaver fra forskellige butikker.

Instruktør Lars Hansen forklarer reglerne for fodbolddart.

Sæby Spektrum med rekorder og leg

Som noget nyt havde Sæby Spektrum i samarbejde med Lars Hansen fra Hirtshals ladet sig inspirere af Børnenes Rekordbog, hvor der er oplistet hundredvis af sjove rekorder.

Selv om der ikke blev slået nogle verdensrekorder i Sæby Spektrum, så havde børnene meget fornøjelse af at lege med de opstillede redskaber og udstyr, f.eks. konkurrere med en gummihøne i hånden, at holde balancen på en bom i længst tid, eller hvem der kunne stable det højeste tårn af duplo klodser.

Den bynære Sæbygaard Skov er altid indbydende for en travetur med familie og hund.

I en kombination af fodbold og dart skulle børnene skyde en fodbold op på en stor dartskive, hvor velcrobånd sørgede for at bolden blev hængende på skiven og endelig kunne der dystes i på 15 minutter at tage flest muligt stykker tøj på kroppen.

Spring Team klubben havde arrangeret sjov i springhallen, som i efterårsferien var omdannet til legeland. Alle børn op til 13 år kunne give den max gas på bløde madrasser, måtter, trampoliner, hoppeborg, springgrave m.m.

Uanset hvad børnene kastede sig ud i medens de havde skolefri, var det kun fantasien der satte grænser for mange spændende oplevelser i Sæby.

Annonceret indhold

Nyeste