Billede beskrivelse

Frivillig forening får stor donation

09. juli 2023 kl. 08.00

Nu kan endnu flere lokale børn og unge dyrke sine fritidsinteresser.

BROEN Frederikshavn er en frivillig forening, der forsøger at hjælpe børn og unge med at dyrke deres fritidsinteresser. Og Frederikshavn-afdelingen har netop modtaget en donation på kr. 50.000 fra EDC Poul Erik Bech Fonden, skriver lokalforeningen i en omtale. 

Børn fra udsatte familier, der ikke har mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser, risikerer ofte at mistrives og føle sig udenfor. Derfor er det helt essentielt, at foreninger som BROEN Frederikshavn gør en stor indsats for at få udsatte børn ud i foreningslivet, hvor de kan indgå i aktive og vigtige, sociale fællesskaber. 

- Der er fortsat alt for mange udsatte børn og unge i kommunen, hvis familier ikke har de nødvendige ressourcer til, at deres børn kan dyrke fritidsinteresser. BROEN Frederikshavn er en frivillig forening, som netop har til formål at gøre fritidslivet tilgængeligt for alle, og hermed modvirke den ulighed, siger Terese Hallgreen, der er formand i Broen Frederikshavn. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste