Billede beskrivelse

Frederikshavnske Jesse bliver kalender-kanin

Jesse har vundet Maxi Zoo’s store fotokonkurrence

16. september 2018 kl. 11.20

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn har fået sig en ny stjerne - nemlig kaninen Jesse.

Jesse, der ejes af Christina Doris Wätzold Schaltz, har nemlig vundet Maxi Zoo’s store fotokonkurrence.

Valget stod mellem flere hundrede kandidater, men uimodståelige Jesse smeltede juryens hjerter.

Den nye pelsede stjerne vil i 2019 pryde én af siderne i Maxi Zoo’s limited edition årskalender.

I løbet af sommeren har stolte kæledyrsejere kunne sende billeder af deres kære kæledægger til Maxi Zoo, som har været på udkig efter landets sødeste pelsede venner.

Målet var at finde 36 små kæledægger til kædens årskalender for 2019 - og kaninen Jesse fra Frederikshavn kunne juryen

simpelthen ikke stå for.

Derfor er den søde kanin blevet udvalgt til at pryde én af siderne i kalenderen.

Titlen som Frederikshavns nye stjerne kommer selvfølgelig ikke som nogen overraskelse for Christina Doris Wätzold Schaltz, der alligevel er lidt ekstra stolt i disse dage.

Hun indrømmer dog også, at der er faldet lidt forkælelse i retning mod sin elskede kanin, som har fået ekstra mange æbler, der er den søde kanins livret.

Den nye kalender for 2019 kan fås i Maxi Zoo i Frederikshavn fra oktober.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste