Billede beskrivelse

Frederikshavn Varme på vej mod co2 neutralt anlæg

15. august 2019 kl. 13.29

Frederikshavn Varme tager et stort skridt i fremtidens CO₂ neutrale varmeproduktionsanlæg. Byggeriet er gået i gang, og anlægget kommer til at ligge ved kraftvarmeværket på Vendsysselvej.

”Vi har nu fået sat det team af entreprenører, der skal medvirke til opførelsen af et varmepumpeanlæg, som skal konvertere en stor del af fjernvarmen væk fra brug af fossile brændsler. Særligt glæder det mig, at lokale virksomheder som Trigon og Victor er blandt de valgte leverandører til denne store opgave, som har været i EU udbud”, udtaler Jens Hedegaard, der som formand for Frederikshavn Varme har arbejdet på at finde den rigtige løsning for en omstilling af varmeproduktionen.

”Bestyrelsen har arbejdet med flere scenarier for en omstilling af varmeproduktionen med forskellige tekniske løsninger i tråd med den strategi, vi har vedtaget i bestyrelsen. Valget er en varmepumpe, som vi forventer kan producere varme fra efteråret 2020. Med denne løsning er Frederikshavn Varme godt på vej til at blive CO2 neutral”, afslutter Jens Hedegaard.

Bygherre: Frederikshavn Forsyning, Frederikshavn Varme

Bygherrerådgiver: COWI A/S

Varmepumpeentreprenør: VICTOR-DST A/S

Gaskedel og fjernvarmeinstallationer: Tjæreborg Industri A/S

Bygge- og anlægsarbejde: TRIGON A/S

El-entreprenør: UGGERLY A/S

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste