Billede beskrivelse

Frederikshavn Teaterforening glæder sig over stor opbakning

19. juli 2024 kl. 19.01

FREDERIKSHAVN: Billetsalget sætter rekord og det er Frederikshavn Teaterforening meget taknemmelige for.

- Frederikshavn Teaterforening siger tak for den store opbakning og glæder os over, at vi kan gå en sæson 24/25 i møde med stor optimisme, fortæller formand Lilly Pedersen.

- Vores faste abonnenter og gæster har nu modtaget de billetter, de har bestilt til sæson 24/25. Nu er det bare at glæde sig, siger formanden.

Du kan nå det endnu

Skulle du ikke lige have fået bestilt endnu, så kan du stadig nå det på Frederikshavn Teaterforenings hjemmeside.

- Vi glæder os til at sige velkommen til sæson 24/25, hvor vi har lokale oplevelser, der rammer hele familien. Tænk hvor heldige vi er, at levere familieforestillinger, store teaterforestillinger, foredrag, teaterkoncerter og oplevelser med stof til eftertanke. Kultur skal der til. Det er beviseligt, at de der går ud og får kulturelle oplevelser lever længere, og det er da ikke så ringe endda, fortæller Lily Pedersen.

Spring ud i det, oplev lokalt og vær med til at sikre, at kulturen består i kommunen. Her er mange gode oplevelser at vælge imellem, det kan være svært at tage stilling, men gør alligevel et forsøg. 

- Vi siger på gensyn og fortsat god sommer. Vejret kan vi ikke ændre, men glæden over livet og oplevelser skal vi holde fast i og nyde, slutter Lilly Pedersen på vegne af hele bestyrelsen i Frederikshavn Teaterforening.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste