Livet her

FREDERIK fejrede 139 års fødselsdag

09. maj 2022 kl. 16:45

Fredag 6. maj kunne Frederikshavn Handelsforening FREDERIK fejre 139 års fødselsdag og havde i den anledning inviteret til fødselsdagsfest i gågaden.

Hvis man kiggede forbi midtbyen til FREDERIKs 139 års fødselsdag, ville man få en på opleveren.

På byens torvepladser kunne man dagen igennem opleve gademusikanterne Dylan Duo, der er kendt fra den gamle by i Aarhus med et enormt repertoire af kendte sange. Det underholdende gadeteater Buzzy Bi & Blomsten Flora kunne man møde i gågaden.

Frede og Frederikke, som er handelsforeningens to maskotter, stod klar med lækkerier på Fisketorvet, og byens butikker bugnede naturligvis med fede og fristende forårsprodukter.

Peter Wessel Spejdergruppe grillede skumfiduser ved samlingsscenen, hvor man også kunne hør mere om friluftslivet hos spejderne.

Stafet for Livet Frederikshavn bød sammen med FREDERIK på stort kagebord på både Stentorvet og Fisketorvet. Indtægterne fra kagebordet, der kostede en 50’er, doneres 100 procent til Stafet For Livet, Kræftens Bekæmpelse. Hvor 10 procent går til den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse.

- Vi vil gerne sende en stor tak til Centerbageriet og Café Empire, som bakker op om indsamlingseventet, siger formand for Stafet for Livet Frederikshavn, Alice Christiansen.

På samlingsscenen spillede Flow Trio, der er en lokal, akustisk trio, der serverer lyttervenlig, håndspillet popmusik - nye og gamle, danske og udenlandske hits.

FREDERIKs medlemmer var gået sammen om en ”Køb lokalt” kampagne med en samlet præmiesum på 7.500 kroner.

Handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK - der ikke er offentligt støttet - har i dag over 175 medlemmer primært indenfor detailhandel, service og liberale erhverv.

- Vi arbejder for, at Frederikshavn fastholder sin position som Nordjyllands mest levende og spændende handelsby, fortæller Dan Kobberup, der har været handelschef siden 2010.

FREDERIK arbejder for at sætte Frederikshavn på landkortet ved blandt andet at lave nogle spændende aktiviteter.

Foreningen markedsfører handelsbyen Frederikshavn i egen avis, på hjemmesider og i andre medier og står for planlægning og gennemførelse af aktiviteter, kampagner og større events i tilknytning til handelslivet samt administration af det elektroniske gavekort, som kan anvendes 95 forskellige steder i Frederikshavn.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu