Fredag blev årets største handelsfest

05. juni 2022 kl. 09.42

Humøret var højt, og vejret blev som man havde håbet ved Open By Night i Frederikshavn. Dagen blev den største handelsfest, man kunne ønske sig i rigtig lang tid.

I en ny og veltrimmet gågade med flag og palmer, der signalerede, at nu skulle der være fest, var butikkerne klar med gode tilbud, og der var åbent til kl. 22.

- Open by Night er en handelsdag, hvor man får den bedste mulighed for at finde de gode tilbud og gøre nogle rigtig gode indkøb. Men det er også en dag, hvor man får nogle gode oplevelser oven i købet, siger handelschef Dan Kobberup.

Den mulighed havde rigtig mange mennesker set og benyttet sig af. Open By Night blev derfor en handelsfest som alle, og især de handlende havde trængt til i rigtig lang tid.

- I en tid, hvor det er endnu vigtigere at handle lokalt, havde de handlende og handelsforeningen FREDERIK lagt ekstra mange kræfter i at skabe gode shoppingoplevelser, fortæller Dan Kobberup.

Med god musik og underholdning af kunstnere og lokale foreninger på torve og pladse blev stemningen da også skruet godt i vejret, og de mange mennesker i gågaden fredag viste, at det virker - Frederikshavnerne elsker nemlig, når der er gang i gaden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste