Forvandlingens spadestik

Ørnevejens Skole forvandles nu til almene boliger

02. maj 2019 kl. 18.00

FREDERIKSHAVN: - Jeg kunne fortælle mange historier fra min skoletid her på Ørnevejen - om eftersidningstimer, om min klasselærerinde fru Kjærgård, der faldt i min leverpostejmad og brækkede lårbenet, om vikaren, der rykkede mig i øret så det blødte og mange andre interessante anekdoter fra min skoletid. Men ikke alene er det historier, der har mange år på bagen - det har skolen også og nu skal den så have et nyt liv som ramme om gode boliger.

Sådan indledte formanden for Boligforeningen Frederikshavn Bjarne Walentin sin tale ved første spadestik til de første 40 boliger i den gamle skole. Og indrømmet det var en speciel dag for normalt plejer der ikke at være håndværkere på byggepladsen til første spadestik.

- Det er der i dag, og i er godt i gang og har været i et stykke tid. Det skan vi jo se med alt det, der allerede er sket på området, sagde formanden.

Fælles for skole og boliger er at begge dele skaber rammer for mange forskellige typer mennesker og mange forskellige typer aktiviteter, og der er ingen, der kan være i tvivl om, at Bjarne Walentins hjerte banker for det nye projekt.

- Det bliver et fantastisk boligområde med afsæt i en majestætisk og ikonisk bygning midt i byens hjerte, sagde formanden.

Det blive ri første etape til 40 boliger i den oprindelige skolebygning fra 1915,

Og senere kommer der flere til. Boligforeningen har mulighed for at opføre yderligere fire punkt huse med samlet 80 boliger.

- I første omgang bygger vi en, så når vi er færdige med projektet, der løber frem til sidst på efteråret 2020, vil der være 60 almene boliger.

Ud over talen for formanden var der også de bedste ønsker til byggeriet fra borgmester Birgit Hansen og fra direktør Søren Worup, Færch & Co.

Og borgmesteren var i øvrigt klædt på til at løfte spade til første stik - og det skete bag buldozerens vægge så spadestikket kunne blive ekstra dybt.

Kuben er bygherrerådgiver på projektet mens Færch og Co. er hovedentreprenør.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste