Billede beskrivelse

Fortsat fremgang for Nordjyske Bank

21. november 2017 kl. 10.43

Nordjyske Bank har i offentliggjort sit regnskab for 3. kvartal og den positive udvikling i banken fortsætter.

Forventningerne til årets basisindtjening opjusteres til niveauet 365-385 millioner kroner som følge af en markant udlånsvækst på 9,7 procent, mens forventningerne til årets nedskrivninger nedjusteres for andet kvartal i træk og nu ligger på niveauet 65 millioner kroner for hele året.

- Vi følger vores plan og er tilfredse med udviklingen i årets tre første kvartaler.

- Det er vigtigt at notere sig, at den positive udvikling i basisindtjeningen, der er vores vigtigste målepunkt, især er båret af stigende udlån, hvor vi både ser vækst på eksisterende kunder og mange udlån til nye kunder.

- Væksten på udlån ligger pr. 30. september på ikke mindre end godt en milliard kroner. Det svarer til en stigning på 9,7 procent sammenlignet med samme periode sidste år, forklarer adm. direktør Claus Andersen fra Nordjyske Bank.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste