Formandens beretning i fuld længde kan du læse her

GENERELLE BETRAGTNINGER I FISKERIET

Ja- så er der ikke meget tilbage af 2019. Året er gået, vi har haft folketingsvalg, og som følge af det igen fået ny fiskeriministerminister. Han hedder nu Mogens Jensen, og ham byder vi velkommen i fiskeriet. Ja, vi har fået en rød regering og det virker til, at der er mere enighed om fiskeriet – ikke mere så meget politisk drilleri og ufred. Vi må dog konstatere, at den grønne dagsorden har taget over, og her må vi håbe på, at politikerne passer på, at det ikke bliver så skånsomt og grønt, at både fisk og fiskere kvæles i det. Der skal være plads til alle i dansk fiskeri - og det er der. Det danske fiskeri er blandt de mest bæredygtige i verden. Det er samtidig også kendt for at levere gode og sunde fødevarer af høj kvalitet. Alle er velkommen i Skagerrak, men vores farvand er under voldsomt pres fra nær og fjern. Man kan let blive bekymret for fiskebestandene, da mange fartøjer strømmer til. Fartøjer som ikke har nogen særlig kvote på fisk, men som let kan leje sig ind i hummer fiskeriet, hvor der er en stor kvote til rådighed. Flåden bliver større og større og alle får en bifangst af konsumfisk, som der skal lejes kvote til og det bliver nok svært i det nye år, med de kvoter vi ser nu. Hvad kan der gøres? Skal man fange hummer med sorteringsrist eller anden form for selektivt redskaber, hvis man ikke har det nødvendige kvotegrundlag til rådighed? Jeg mener, at der skal reageres fra vores side nu, så fiskebestandene kan får en lille håndsrækning i Skagerrak, som ligger med et virkeligt højt fiske-pres disse år. Og det vil fortsætte frem over, da mange fartøjer er kommet for at blive og andre er her, fordi deres fiskeri hjemme er reguleret helt i bund, eller til nul pga. af dårlig rekruttering eller på pga. sæler og skarver.

Sæler og skarver mæsker sig i disse år i fisk på snart alle fiskepladser, imens vi får skylden for, at vi fisker for meget. Der bliver flere og flere af dem - også heromkring. Der må en kraftig regulering til i disse bestande, for at mindske deres indtag af små fisk langs kysterne og længere til havs, hvor der i de seneste sæsoner er set sæler i stort tal, så langt ude som på Doggerbanke. Hvad vi kan gøre ved det, ved jeg ikke, men her i januar vil der blive holdt et seminar om sæler i Esbjerg, hvor emnet er på dagordnen.

Det sidste nye er jo så, at vores nye minister har indgået en aftale om kameraovervågning i hummerfiskeriet i Kattegat. En beslutning ministeren har taget uden at tage hensyn til, hvad erhvervet har gjort og stadig gør for selektive redskaber. Noget vi til stadighed arbejder med - og som jeg mener, at vi er kommet rigtig langt med. I forhold til, hvad jeg begyndte min beretning med, så havde jeg håbet, at vi kunne undgå at komme så langt ud, som vi nu ser. Og - når nu kameraovervågning så skal indføres, så burde det da også gælde vores nabolande, så der bliver lige vilkår for fiskere i EU. Hvorfor tage danske fiskere som gidsel og stille dem dårligere end andre?

De Hollandske bomtrawlere kom midt på sommeren på besøg øst for rødspættekassen, som slutter ved Hirtshals fyr og en linje ret vest. Da de var nord for den, kunne de fiske indtil fire mil fra land. Dem havde vi ikke lige set komme, men det gjorde de - til stor frustration og ærgrelse for vores fiskere og det var ikke let at få dem væk, da det de gjorde var lovligt. De synes dog at have en dårlig samvittighed, da de ofte slukkede deres AIS, som jo er en offentlig overvågning af fartøjer. Derfor bad vi kontrollen om at holde lidt ekstra øje med dem – og det blev også gjort. Der var den 16. september et infomøde ombord på Vestkysten i Hirtshals, hvor der blev informeret om de kontrolbesøg, der var blevet foretaget, og hvor de oplyste, at de ikke på det tidspunkt havde konstateret ulovligheder. Der blev også informeret om, at Vestkysten fremover skulle være i Skagerrak, dog også helt ned til Thyborøn. Kontrollen har nu også et fly til rådighed, som hurtigt kan sendes ud, hvis der bliver behov for det. De oplyste, at der fra årsskiftet vil blive en dag om ugen, hvor flyet er på vingerne, hvilket selvfølgeligt vil betyde en øget kontrol for os.

Ja, mere kontrol til os ok, men hvor bliver den regelforenkling af, som der er blevet talt om i lang tid? Jeg ved det ikke, men jeg ved at den foregående minister lavede en rundspørge for fiskere over hele landet, hvor der blev givet mange bud på, hvad der kan lette hverdagen for den enkelte fisker. Jeg synes snart det, at det er på tide, at der bliver en kraftig oprydning. Det kan ikke være rigtigt, at der til stadighed lægges lag på lag på, uden at noget bliver fjernet.

I DFPO har vi fået ny direktør. Niels Wichmann er efter 28 år, 220 bestyrelsesmøder og adskillige formænd gået på pension. En lang vagt, hvor han har værnet om dansk fiskeri i både ind- og udland - og der skal lyde en tak til Niels herfra. Den nye mand på posten er Kenn Skau Fischer, som i ni år har været ansat i DFPO som underdirektør. Jeg er sikker på, at vi her har fået den bedste til at bestride posten, så velkommen til Kenn. Kenn er tilstede i dag og jeg ved, at han lidt senere, vil komme herop og fortælle om DFPO og fiskeripolitik i ind- og udland (herunder også Brexit)

I Kreds Nord går samarbejdet med de andre lokalforeninger stadig godt. Vi har dog fået en udfordring i forhold til vores fælles konsulentordningen, som ophører her fra nytår. Hanstholm har nemlig opsagt aftalen fra deres side, da vi ikke har kunne finde en økonomisk løsning på ansættelse af en ny konsulent til kredsen. Vi har i vores forening haft en snak i bestyrelsen og blevet enige om, at se tiden an, om der måske på sigt kan findes en form for støtte til en nyansættelse, eller om vi kan klare os uden. Der har hen over året været arrangeret møder med fiskerikontrollen - et i Hirtshals om landingserklæring og discard, hvor vi dog måtte konstatere et meget lille fremmøde. Senere et par møder om hollandske bomtrawlere i Skagerrak, hvor der var mere interesse og et pænt fremmøde. Der er generalforsamling i kredsen D.27/3 2020 på sømandshjemmet i Frederikshavn.

Der er også kommet en ny kystfiskerordning. Der er stadig en tidsubegrænset (lukket) og en tidsbegrænset (åben) ordning. Så den åbne ordning har heldigvis fået lov at bestå. Jeg synes dog, at det er ufatteligt, at politikerne ikke hører på den største del af erhvervet, men i stedet for giver flere fisk til skånsomt kystfiskeri. Her må I ikke tro, at jeg har noget imod skånsomt fiskeri, men hvor er det, at man skal sætte det skel? Der er mange vinkler i de forskellige fiskerier – og man kan stille spørgsmål ved det meste, hvis der er det man vil. Når det er sagt, så synes jeg ikke, at det er i orden at tilføre flere fisk til den skånsomme ordning, da de fisk, der er der i forvejen ikke er blevet fanget. Fisken kan jo så tilbageføres – ja, men det er en særdeles svær øvelse. Der er nu kommet en ny måde til fordeling, som skulle gøre det mere smidigt -så det må vi håbe på. De seneste år har fisken bare ikke været ved kysten, så større kvoter hjælper jo ikke, hvis man ikke kan komme til fisken. Her er det så, at jeg vil gentage det, jeg sagde sidste år, at man i virkeligheden bør sætte ind i forhold til de små havne, hvor der landes så få fisk, at det er svært for en mindre fisker at holde gang i sin båd pga. store krav til kølerum, isværk osv. Og når fisken så skal transporteres til en fiskeauktion, er der transportdokument, der skal laves, hvor fisken skal være vejet til sidste kilo. Hvis man virkelig vil gøre noget, som hjælper de små fiskere i de mindre havne, er det ikke med kvoter, (som alligevel ikke kan fanges) men regelforenkling og hjælp til at opretholde kravene til landing og transport af fisk osv. Jeg er glad for, at vi stadig har en åben kystfiskerordning, for I denne ordning gør fisken, som bliver tildelt dem, nemlig en forskel. Men den fisk som ikke fanges - ja, den skal tilbage til FKA. segmentet, hvor det er kommet fra og det forhåbentlig uden nogen form for afgift eller leje.

FISKERIET I 2019

Hummerfiskeriet var fra årets start dårligt og nok præget af ret ustabilt vejr de første par måneder. Fangsterne var meget ustabile og der var ikke noget nævneværdigt konsumfisk til at hjælpe. Hen i marts steg mængderne af hummer dog, men på nogle af pladserne var de meget små. Først hen i april blev der noget fiskeri nord ude - med en del konsum og gode mængder hummere. I maj måned kom der gang i natfiskeriet, med godt fiskeri af fine hummer, hvilket fortsatte hen over sommeren og hen til først i september. Herefter blev der fanget mange hummer på banken, men ofte med en dårlig kvalitet, som medførte prisfald helt ned til 20. kr. pr. kg for selv store hummer. Her sidst på året må vi dog sige, at det har været et mængdemæssigt godt år, men priserne skulle ligge på et noget højere leje.

Konsumfiskeri – Ja - De første tre måneder var der så at sige intet på nordre side, hvor der før har været godt på den årstid. Hen sidst på sommeren blev der dog et nogenlunde fiskeri af rødspætter der - ikke det store, men dog med gode priser, så et ok fiskeri for de mindre hjemmebåde. Det har været det samme hen over efteråret med torsk, hvor der har været små og ustabile mængder, men i dette fiskeri har der været gode priser, som gør, at der bliver en nogenlunde udgang på året.

Rejefiskeriet har i de første par måneder var præget af små mængder. Fra først i marts blev der set mange små rejer på kanten og ind i Skagerrak, som medførte mange og store områder, der blev lukket for alt rejefiskeri - både i Nordsøen og Skagerrak. Fra marts måned og hen i april, blev der et bedre fiskeri med en fornuftig størrelse på rejerne. Årskvoten blev også fastlagt -med en stor nedskæring på 31%, hvilket ikke var let at sluge. Samtidigt kom der dog et varsel om en opskrivning i de første to kvartaler i 2020, så det må vi så håbe holder. Fra midt på sommeren og til september blev der et virkeligt godt fiskeri, med store landinger af rå rejer til Launis. Som følge af det, blev det synligt, at kvoten kunne have været større. Bådenes kvoter begyndte nemlig at slippe op for flere fartøjer. Nogle kunne leje eller gå på kanten i norsk område, hvor en del havde kvote tilbage, som ikke blev fanget i vintermånederne på grund af lukkede områder med små rejer. Det sidste her blev dog hurtigt fisket op, hvilket efterlod flere fartøjer med et kvartal uden mere kvote. Vi arbejdede med at få fleks fra 2020, men det viste sig ikke at kunne lade sig gøre. Der står nemlig i forvaltningsplanen, at der ikke kan lånes af næste års kvote, når den samlede kvote er mindre end 9900 tons (så ville MSC-certificeringen ryge). Med 7300 tons i hele 2019 er vi noget under det tal i år, men heldigvis er kvoten for første halvår i 2020 på 6329 tons. Det giver for de danske både i Skagerrak en kvote på 1537 tons i det første halvår - mod 1120 tons første halvår 2019 – en stigning på 37%, så det er en kraftig øgning. Nu må vi så se, hvor den endelige kvote lander til april. De to nye fartøjer S.107 Skagerrak og S.255 North Sea er blevet forsinket. Det er vel nærmere en regel, når der bygges nyt, at det kniber med at overholde leveringsdatoen - men glædeligt at de er på vej, og vi glæder os til at se dem i drift.

Tobisfiskeriet - hvad er der at sige om det? Jo, da kvoten blev fastlagt efter dårlige skrabe-togter blev det synligt, at det ikke ville blive nogen god sæson. Rationsfiskeriet blev ramt af en nulkvote anbefaling i område 2, men der blev dog fastsat en moniteringskvote på 5000 t, hvoraf der blev afsat 4000 t til rationsfiskeri.

Men hvordan gik det så? Ja- i område 2 var der fint med fisk, så rationen slap hurtigt op der, og det samme skete i de små områder, vi har til adgang til i område 3. I område 1 og 4, hvor de større fartøjer var, var der ikke særlig store forekomster og det betød lange rejser, så kvoten der ikke blev opfisket. I område 1 - blev der kun blev taget 80 % af kvoten og i område 4 kun 60%. I alt blev den samlet fangst i alle områder på 95600 t – så det blev samlet set et dårligt år. Men nu venter vi spændt på rådgivning for 2020. Skrabe-togterne ser lovende ud i område 1, som er Doggerbanke. I område 2, som er Skagerrak og Vestkysten, er der er særdeles gode skrab, næsten på niveau med 2016, som jo gav et rigtigt fint år i 2017 - så vi håber for alle på en god tobissæson i 2020.

Brislingekvoten i Kattegat/Skagerrak er nu slået sammen med Nordsøen, da der ikke er nogen biologisk forskel på bestanden i de to områder. Så langt så godt, men en kvote på 139000 t er svær at forstå, når alle tal og beregninger viser, at den kunne være langt større, uden det ville betyde noget for den gode bestand. Det viser bestandsvurderingen også - og fiskeriet har været rigtig godt og fri for ret meget bifangst, så der er svært at forklare denne forsigtighed på forsigtighed, når alt peger i en anden retning. Det kunne jo have været dejligt med en god sæson her både for fiskerne og fiskefabriker, som også kom til at mangle råvarer, når nu tobisen ikke gik så godt - men ingen håndsrækning her - Ærgerligt.

FISKERIET I 2020

Ja -her på randen af et nyt år, må vi jo så se på store udsving i kvoterne - noget vi jo ikke ønsker. I nogle tilfælde må vi jo nok erkende, at visse arter ikke har det så godt, men at finde tråd i det, er svært for en fisker. Nogle bestande, som vi synes ikke har det helt så godt, som f.eks. rødspætten - for nu at tage en art, hvor der er et tydeligt misforhold mellem den kvote, som er fastsat for det nye år og det vi som fiskere kan se på fiskepladsen – den sættes op med 17 %. Det til trods for, at landingerne er på ret så lavt et leje i forhold til tidligere år. Torsken halveres og det er voldsomt, da der også sidste år var et fald på 47% i Skagerrak og 32% i Nordsøen. Oven i det er der jo også et discard forbud, som skal overholdes, så det bliver svært at holde gang i de forskellige fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, hvor der næsten altid følger en bifangst af torsk med. Det positive er, at der er set store forekomster af 0-årige torsk – og det er jo rigtig godt. De vil dog allerede i det kommende år blande sig i alt andet fiskeri, hvilket vil betyde, at det bliver en kæmpe udfordring at holde gang i alt fiskeri. Vi må så håbe på, at biologerne i ICES har øje for det, og er lige så villige til at justere kvoterne opad igen de næste år. Samt at de husker på, at 50% minus er det dobbelte af 50% plus, når de skal lægges på igen.

Her er de vigtigste kvoter for vores fiskeri:

Torsk Skagerrak/Nordsøen-50%

Torsk Kattegat -77%

Kuller Skagerrak/Nordsøen+23%

Mørksej-17%

Rødspætte Skagerrak/Nordsøen+17%

Jomfruhummer Nordsøen+4%

Jomfruhummer Kattegat/SkagerrakUændret

Rejer/Skagerrak+37% første halvår

En lille hjælp er der dog, da der kan overføres 10% af årskvoten på torsk fra dette år til næste år. Det betyder, at der kan overføres 400 tons i Skagerrak, samt 620 tons i Nordsøen.

En samlet kvoteoversigt findes bagerst i materialet.

FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har sendt følgende orientering:

Ved udgangen af november 2019 ligger antallet af anmeldepligtige arbejdsulykker under niveauet for 2018, hvilket vi også håber er tilfældet, når vi runder nytår. Samtidig må vi konstatere, at i skrivende stund er andelen af alvorlige ulykker steget fra 10 til 16 i forhold til sidste år, hvoraf 6 ulykker er med lærlinge. Dette er en beklagelig udvikling, som vi sammen skal forsøge at få vendt. Der er ikke et entydigt mønster i forhold til arbejdsopgaverne ved de alvorlige ulykker. De forekommer i en bred variation af arbejdsopgaver, hvoraf det er vigtigt, at man skærper opmærksomheden på alle arbejdsopgaver ombord. Dog er der en tendens, der viser, at halvdelen af de anmeldte ulykker i fiskeskibe sker for personer, der har været ansat på det pågældende fartøj i under et år, hvilket med alt tydelighed viser, at en grundig introduktion til arbejdspladsen er vigtig, herunder brugen af fartøjets APV i forbindelse med introduktion af nyt besætningsmedlem. I 2019 måtte vi desværre også konstatere, at en nordjysk fisker mistede livet under udførelsen af sit erhverv.

Vi vil også i år opfordre jer, der skal have synet jeres fartøj, bygget nyt, bygget om, motorudskiftning, har planer om at indflage et fartøj, eller som har andre spørgsmål i forbindelse med arbejdsmiljø og sikkerhed, til at give os et ring i så god tid som muligt. Lad os få en snak om, hvad vi kan hjælpe jer med.

I 2019 har sikkerhedsudvalgene landet over også deltaget aktivt i forebyggelsesarbejdet, heriblandt i analysen af arbejds- og sø-ulykker, samt de øvrige opgaver, som udvalget har været involveret i hen over året. Får man brug for sin lokale sikkerhedsrepræsentant, kan man altid finde kontaktoplysningerne på Fiskeriets Arbejdsmiljøråds hjemmeside, eller man kan ringe til kontoret – så kan vi formidle kontakten.

FOODFESTIVALER

Turistfiskeauktionen var igen i år en fin dag med masser af købelyst. Auktionen blev styret rigtigt godt af Edvin fra Auktionen, som klarede at få omsætningen op på lige knapt 50.000- kr. Det gav et overskud på næsten 40.000 kr. til deling mellem Lions Club. og Fiskeriforeningens Hjælpefond - en tak skal lyde til jer, der hjalp til.

12 M race på toldpieren var et nyt arrangement, som vi valgte at deltage i, da Skagen Food og Designer marked ikke blev afholdt i år. Det var nogle gode dage og vi fik besøg af rigtig mange – ja, vi uddelte på de 2 dage 4.850 bakker med stegte fiskefileter og søkogte rejer og hummere, så der var mange, der fik en god smagsoplevelse. Vi var ca. 15 hjælpere per dag - og I skal alle have en stor tak for indsatsen.

Foodmesse i Århus var vi også med til. DFPO stod for det overordnede, så Strandby Fiskeriforening og vores forening var på om fredagen. Det gik rigtigt fint, selvom vejret ikke var det bedste. Der kom flere kraftige byger, og som følge af det, kom folk også i byger. Vi fik dog alligevel uddelt 2800 bakker med hummer og rejer, og totalt var der 3000 besøgende på pladsen den fredag, så vi må vist være tilfredse. Messen blev åbnet af Simon Kollerup og Mogens Jensen, som begge var åbnings-talere. De kom også til vores telt senere, hvor de smagte på vores produkter og fik en uformel snak med os – Så en god dag på messen og tak til hjælperne her også.

Til alle 3 arrangementer har der været sponsorer fra havnen – både virksomheder og fiskere. Stor tak for det - og en særlig tak til FF. og Skagen skibsforsikringsfond for økonomisk bistand.

SKAGEN SAMLECENTRAL

Samlecentral og kassevask, som har været en del af vores forening, er afhændet til Skagen Fiskeauktion. De driver nu Samlecentralen videre, men kassevaskeriet har de solgt fra. Fremover vil kasserne blive vasket i Hirtshals efter aftale med Pack and Sea. Der vil blive lavet en kontrakt med dem, som vil sikre kasser til os. Vi håber og tror på, at det vil komme til at fungere til alles tilfredshed. Økonomien i forbindelse med handlen vil Dennis redegøre for senere, men jeg vil dog sige her, at der været en dyr fornøjelse at drive Samlecentral og kassevaskeri for foreningen. Men det er slut nu, og vi kan fremover nøjes med at koncentrere os om foreningen øvrige økonomi.