Billede beskrivelse

Foreninger er vigtige for Kulturkaravanen

08. september 2020 kl. 11.11

STRANDBY: - De lokale foreninger er en vigtig kilde til at komme ind til Strandbys identitet og kerne, Derfor håber vi, at Strandbys foreninger har lyst til at bidrage til besøget af Kulturkaravane, siger projektleder fra Frederikshavn Kommune siger Linda Hanghøj Haunstrup-Skov, der er kommunens tovholder på besøget i Strandby. Hun opfordrer foreningsfolk og alle andre til at kontakte hende direkte på mail på lhhs@frederikshavn.dk.

- Vi er allerede i kontakt med Peter Stokbro Larsen, en lokal ildsjæl fra byen, som hjælper os i processen. Det er imponerende, hvor stor en kontaktflade, han har i byen, uddyber Linda Hanghøj Haunstrup-Skov.

Det er erfaringen, at der ligger en enormt database af fantastiske fortællinger gemt i blandt andet lokalhistoriske foreninger. Det Hem`lige Teater vil tage udgangspunkt i lokale historier, når de dramatiserer indholdet i teaterbyvandringen.

I forløbet frem til Kulturkaravanedagen 26.november finder Det Hem´li Teater lokale borgere og foreninger, der kan medvirke i teaterbyvandringen. Det kunne være et kor, nogen der kan slås i en stagefight eller en lokal fortæller.

- Deres opgave bliver en mellemting mellem at være statister og optrædende, og det Hem´li Teater vil undervise disse medvirkende inden teaterbyvandringen 26. november. forklares det i materialet om Kulturkaravanen 2020, som gæster en by i hver af de 11 deltagende kommuner i Nordjylland i perioden 27.oktober-26.november.

Det overordnede koncept er det samme i alle 11 byer, og i vores nabokommuner kommer karavanen til Læsø torsdag 29. oktober, Hjallerup 3. november og Vrå 17.november.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste