Folkedansere klar til ny sæson

Frederikshavn Folkedanseforening har første danseaften torsdag den 14. september

07. september 2017 kl. 08.00

Så er Frederikshavns folkedansere atter klar til en ny sæson efter en særdeles vellykket tur til Harzen. Motion og livsglæde er in nu.

- Så nyd livet, mød nye venner og du kan få et godt socialt netværk. Sådan lyder det fra Frederikshavns folkedansere, som glæder sig til at byde alle nye, såvel som gamle medlemmer hjertelig velkommen til en ny sæson.

- Husk, man kan ikke være sur, når man danser, man får god motion og glæde ved at være sammen med andre danseglade mennesker..

Mød op til første danseaften torsdag den 14. september i Maskinhallen Skolegade, Frederikshavn.

Helt specielt har man i Frederikshavn Folkedanseforening den glæde, at Fladstrand Spillemændene hver danseaften møder op med et 7-10 mands orkester under ledelse af Mogens Holm. Dansene ledes af den meget erfarne instruktør Willy Olsen.

Kom og vær med - de første tre gange er gratis, og der danses i almindeligt tøj.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste