Flot anerkendelse til brændeovnsfabrikant

03. maj 2017 kl. 07.00

Hos den nordjyske brændeovnsfabrikant RAIS A/S i Frederikshavn i Nordjylland er man stolt og glad for, at virksomhedens nyeste satsning er blevet bemærket ude i Europa.

Her har organisationen bag internationalt anerkendte Red Dot Design Award nu sat sit kvalitetsstempel på brændeovnsserien Viva L Customized fra RAIS. Det særlige ved denne serie er, at nu kan forbrugeren for første gang for alvor tilpasse en brændeovn efter behov og preferencer. Altså selv være med-designer.

Viva L fås i flere højder, seks farver, med eller uden sideglas, med låge som glasfront eller med stålramme, med forskellige topplader og seks håndtag i forskellige design og materialer. Dertil kommer, at man også kan vælge automatiseret styring af forbrændingsluften eller manuel betjening. Hermed kan der skabes et utal af varianter.

- Med denne ovn giver vi nu kunden en reel mulighed for at individualisere produktet - både visuelt og teknisk. Vi har realiseret customizing som princip - nu også inden for brændeovne. At vi så tillige får international anerkendelse for designet, ja - det er vi jo bare rigtig glade for, siger Direktør Henrik Nørgaard fra RAIS.

Klassisk moderne udtryk

RAIS-ovne er skabt i et klassisk moderne udtryk og har en høj kvalitet inden for alle parametre. Viva L er indbegrebet af en RAIS-ovn og dermed et holdbart produkt, der opnår lang levetid. Som resultat af førsteklasses forarbejdning og design.

Red Dot Award har siden 1954 uddelt sine anerkendelser til det bedste af det bedste blandt produkter, produkt-designs og kommunikationsdesigns med udgangspunkt i Essen i Tyskland.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste