Livet her

Fisk for en milliard landet i Skagen i 2021

07. januar 2022 kl. 11:36

Danmarks største fiskerihavn ligger fortsat i Skagen. Det oplyser havnens administrerende direktør Willy B. Hansen. Han henviser til de allernyeste tal.

Den officielle fiskeristatistik fra Fiskeristyrelsen viser nemlig, at Skagen Havn også i 2021 fastholder sin position som Danmarks største fiskerihavn. Dette gælder både på den landede vægt, og værdien af de landede fisk. I 2021 blev der samlet landet fisk 2021 varende til en værdi af over en milliard kroner,1.036.446.449 kroner helt præcist. Milliarden skal sammenholdes med at der var en tilbagegang i landet vægt fra 289.588.769 kg i 2020 til 284.916.257 i 2021. Værdien var alligevel lavere i 2020, den samlede værdi var 991.246.231 kroner.

Administrerede direktør Willy B. Hansen er tilfreds med udviklingen.

- Fiskeri er havnens kerneområde og en del af både havnens og Skagen bys DNA. I forhold til øvrige fiskerihavne vinder Skagen Havn markedsandele. En udvikling Skagen Havn gerne ser fastholdt. Selv om 2021 ikke var et fantastisk år for fiskeriet, målt på landede mængder i kg, er vi tæt på at tangere omsætningsrekord fra 2019 på værdien af det landede fisk i Skagen Havn.

Rekorden i 2019 er på 1.041.672.340 kroner.

Han fortklarer, at havnens bestyrelse netop har set på fremtiden og godkendt en ny plan.

- Strategisk vil Skagen Havn fortsat fastholde et stærkt fokus på fiskeriet som forretningsområde. Med de nye faciliteter på Etape 3 og kapacitetsforøgelsen med nye kajmeter, har Skagen Havn nu væsentligt bedre plads til større pelagiske fiskefartøjer, forklarer han.

Samtidig er de nye landstrømsfaciliteter der er etableret og målrettet blandt andet mod større fiskefartøjer, blevet taget rigtigt godt imod fra kunderne i fiskerisektoren.

- Vi forventer derfor, at vi fremover vil se flere væsentligt flere og større fiskefartøjer koblet på landstrøm i Skagen Havn, som en del af den grønne omstilling i den maritime sektor.

Skagen har entydigt en styrkeposition, der er med til at sikre og skabe værdi i dansk fiskeri. Set ud fra Fiskeristyrelsens officielle statistik for de samlede landinger i Danmark, viser tallene klart, at en stor del af værdien i dansk fiskeri skabes gennem fiskeindustrierne og landingerne i Skagen Havn.

Skagen Havn ser frem til fortsat at kunne understøtte både eksisterende og nye virksomheder med relation til fiskeriet, herunder med ledige arealer og gode faciliteter.

Samlede landinger i Skagen havn:

2017: 393.055.061 kg . Værdi: 922.011.481 kroner

2018: 384.137.879 kg. Værdi: 1.019.762.190 kroner.

2019: 341.189.521 kg. Værdi 1.041.672.340 kroner

2020 289.588.769 kg. Værdi: 991.246.231 kroner

2021 284.916.257 kg 1.036.446.449 kroner.

Annonceret indhold

Nyeste