Fernisering på påskeudstilling i dag
Atelier Dyhrberg i Danmarksgade melder nu alt klar til årets Påskeudstilling.
På væggene er kunst skabt af Preben Frydkjær fra Hjørring og Carl Mortensen fra Frederikshavn.
Lotte Dyhrberg, indehaver af atelieret, har netop valgt disse to kunstnere fordi deres billedsprog og udtryk komplementerer hinanden godt, og samlet giver et spændende indtryk som kan fortolkes både åbent og også specifikt.
Der er fernisering på udstillingen i dag påskelørdag 31. marts fra 11-13.
Udstillingen vises frem til og med 5. maj.