Et kapitel i Karl Bovins historie

For Frederikshavn Kunstforening var torsdag en mindeværdig dag - en dag som stod i Karl Bovins tegn.

Det var nemlig dagen, hvor man kunne vende et kapitel i foreningens historie for at skabe den helt rigtige bog om netop den frederikshavnsk fødte kunstner.

- Men det er ikke bogen, vi står med her i dag. Det er et meget fint og supplerende nyt kapitel, men bogen over dem alle må vente til vi kan skabe det finansielle grundlag, sagde formanden for foreningen Klaus Rödel i sin velkomst.

Foreningens kasserer Helge Larsen fortalte om baggrunden for denne nye bogs tilblivelse - om de 30 timers spolebånd, der var optaget af Karl Bovin først i 70’erne.

Båndene blev overspillet i Den gamle By i Aarhus og omsat til digital teknologi kom de frem til kunsthistoriker, mag.art. Anne Lie Stokbro som har arbejdet med bogen siden foråret.

Og ved release af bogen i går eftermiddags understregede netop Anne Lie Stokbro, at de 30 timers bånd kunne give anledning til et hav af bøger med mange forskellige indgange.

- Jeg har koncentreret mig om kunstnere Karl Bovin, men der er stof til historier om Bahrain-udgravningerne eller om det at være fattig i 30’erne Danmark, sagde Anne Lie Stokbro, der tydeliggjorde at særlig en replik havde sat sig fast efter de mange timers båndaflytning.

- Karl Bovin havde et meget insisterende NEJ, når der var noget, han var uenig i. Og det blev siddende i mit øre i flere måneder efter jeg sluttede med at aflytte båndene, sagde kunsthistorikeren.

Karl Bovin blev født for 110 år siden i Frederikshavn.

Hans mor var en sikker kvinde; tænksom, levende, udadvendt.

Faderen var stenhuggermester, stærk og medlevende. Det krævede sin mand at være stenhugger.

Om aftenen underviste han i tegning på teknisk skole.

Forældrene fik fem børn, tre drenge og to piger.

Karl var den ældste.

Som havneby gav Frederikshavn plads for udsyn og for længsel.

At vokse op i Frederikshavn i begyndelsen af 1900-tallet var også at vokse op i en by med fart over feltet.

Befolkningstallet fordobledes to gange på under fyrre år: Fra 1870 til 1890 og igen fra 1890 til 1916.

På byens anden side, ind mod det frodige Vendsyssel, lå byen i læ af store, bløde morænebakker, der med marker og bevoksning gik brat ned til blomsterfyldte strandenge med græssende kreaturer.

Længere mod vest, bag bakkerne, lå det dyrkede landskab med gårde og småhuse.

Og her fandt han det element i tilværelsen, som han i al fremtid og i fuld alvor turde hengive sig betingelsesløst til, naturen.

21 år gammel begyndte han på Kunstakademiet og fulgte henholdsvis den konservative Sigurd Wandels og den progressive Aksel Jørgensens undervisning frem til 1931.

Som ung maler i 1920’erne og 1930’erne gjorde Karl Bovin en stor indsats for at udvikle et maleri, der tog virkeligheden alvorligt.

Han gjorde det ved at male den, og det fortsatte han med resten af livet.

Han var med til at stifte kunstnersammenslutningen Corner og senere var han med i gruppen, der oprettede Kunstnerkolonien Odsherred.