Et anderledes, men smukt Luciaoptog på Stensnæsskolen
VOERSÅ: Hvad gør man, når man ikke bare kan gøre som man plejer? Man prøver at gøre det på en anden måde.
Traditionerne skal holdes og det har man også forsøgt at gøre på Stensnæsskolen. 4.klasse er den klasse, som hvert år går Luciaoptog for alle de andre klasser på skolen og normalt foregår det i forhallen.
- Det kunne desværre ikke lade sig gøre i år på grund af coronaens afstandskrav. Derfor flyttede vi hele seancen over i Voersåhallen, fortæller Inge Nørbjerg Rasmussen, som er lærer på Stensnæsskolen.
- Og det blev en flot og smuk oplevelse. Både for 4. klasse, men især for alle de andre elever og voksne, som fik lov at overvære optoget, forklarer Inge Nørbjerg Rasmussen.
- Lyset blev slukket og luciabrudens krone og alle Lucia deltagernes lys tog sig ekstra flot ud i mørket. Der blev sunget med flere meters afstand, så alle regler blev holdt. Efterfølgende høstede Luciaoptoget et stort og velfortjent bifald, runder Inge Nørbjerg Rasmussen af.
For de er bestemt ikke bange for, at gøre tingene lidt anderledes på Stensnæsskolen.
Luciaoptoget blev nemlig ført an af Luka Lindgren Rysholt. Her kunne man måske tænke, at debatten på tv for nylig om hvor vidt det skal være en pige, som er Luciabrud eller ej, blev debatteret, havde haft en betydning.
Men sådan er det ikke på Stensnæsskolen i Voerså.
Her tør de nemlig godt være anderledes, hvorfor den beslutning blev taget længe inden.
Og hvorfor debattere, når man som på Stensnæsskolen bare kan løse.