Foreningen for Egnsspil i Skagen håber ta finde penge til at opføre egnsspillet i 2020. Foto: Mads Peter Neumann
Egnsspil aflyst i år
Der mangler penge til at opføre det allerede skrevne stykke
SKAGEN: Bestyrelsen i Foreningen for Egnsspil i Skagen har besluttet at aflyse årets egnsspil.
Det er ikke skuespillere eller ideer, der mangler, men derimod penge.
Der er skrevet et godt stykke af Sten Kaalø, som nu må vente på at blive spillet til næste sommer, hvor bestyrelsen håber på, at økonomien ser bedre ud.
Forude venter dermed en stor opgave for bestyrelsen.
Men den korte historie er, at egnsspillerne kan holde fri i år, dragterne kan forblive i mølposerne, men bestyrelsen skal på arbejde.
Vi ses forhåbentlig i sommeren 2020 på bakkerne ved Kystmuseet i Skagen, lyder den optimistiske melding.