Billede beskrivelse

Efter tre års vækst: Lokalt værksted indgår nyt samarbejde

08. marts 2023 kl. 07.40
Opdateret kl. 08.01

I løbet af de seneste år har Super Dæk Service i Frederikshavn fordoblet antallet af ansatte og er flyttet i nye, større lokaler. I 2019 beskæftigede værkstedet 3 medarbejdere plus én deltidsansat. I dag er antallet oppe på 10 fastansatte medarbejdere, og på baggrund af væksten er værkstedet blevet udvalgt til at blive en af de første 21 landsdækkende Super Dæk Service-værksteder, som bliver del af den verdensomspændende kæde, Bosch Car Service.

- Vi er rigtig glade for, at vi nu er blevet del af et landsdækkende Bosch Car Service-samarbejde, som gør Super Dæk Service til landets største Bosch Car Service partner. Med samarbejdet får vi adgang til teknisk udstyr og reservedele af den højeste kvalitet og bliver del af et verdensomspændende netværk af værksteder, fortæller afdelingsleder Søren Bødker og uddyber:

- Det betyder konkret, at vi kan levere serviceydelser til endnu flere bilmærker og får endnu bedre muligheder for effektivt at diagnosticere kundernes biler og udbedre fejl. Både privatkunder, men ikke mindst også flådeejere såsom leasingselskaber. Samtidig kan vi tilbyde mekanikere adgang til uddannelsen som Bosch Car Service tekniker – en af de bedste og mest omfattende uddannelser, man kan få som mekaniker.

Billede beskrivelse

Service og reparation

Ifølge afdelingslederen i har man de seneste år oplevet stor vækst og samarbejdet med Bosch Car Service kommer til at give afdelingen endnu bedre muligheder for at fortsætte den positive udvikling.

- Vi har de seneste år vokset meget inden for området for mekanisk arbejde med service og reparation af biler. Nu får vi endnu stærkere redskaber gennem det nye samarbejde med Bosch, hvor vi blandt andet får adgang til Boschs test- og diagnoseudstyr. Det er noget af det absolut bedste på markedet, fordi vi kan koble os på Boschs data- og supportcenter, fortæller Søren Bødker og fortsætter:

- Når vi får en bil ind på liften og skal fejlteste og diagnosticere den kan vi altså trække på data og statistik fra flere tusinde andre værksteder i hele verden om nødvendigt og derigennem få et meget klart billede af, hvad der er galt med den pågældende bil og hvordan fejlen bedst muligt løses. Desuden har Bosch et meget stort indblik i bilernes data og komponenter, da de selv er verdens største komponentleverandør til bilindustrien.

Samarbejdet åbner også nye muligheder for at gøre Super Dæk i Frederikshavn til et spændende og udviklende sted at arbejde, fordi man får adgang til Bosch Car Services uddannelsessystem. Her lærer man alle bilmærkers systemer at kende til bunds. Ikke mindst også el- og hybridbiler og andre nye biler, der kun bliver teknisk mere og mere avancerede.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste