Skawdyk fandt skrald på bunden af havnen. <i>Privatfoto</i>
Livet her

Dykkede efter affald i mondæn havn og blev positivt overrasket

19. september 2022 kl. 16:01

SKAGEN: Skagen Dykkerklub Skawdyk har været på en usædvanlig dykkertur. Dykkerne ryddede op i Skagens havnebassin, hvor deres skib Oberon var deres base.

Det fortæller formand Britt Østergaard.

- Vi fandt bl.a. indkøbsvogne, dæk solbriller, cykler, flasker, gryder, pander, brandslukker, telefoner - en af dem tabt dagen før, hvor ejeren fik sin telefon igen i håb om at simkortet kunne reddes.

Dykkerne var i gang på bunden af havnebassinet. <i>Privatfoto</i>

Men faktisk var det skrald, de ikke fandt, det mest opsigtsvækkende.

- Det mest overraskende var, at der ikke var så meget skrald, som der har været tidligere. Folk er blevet mere bevidste omkring, hvad man gør ved sit skrald - en positiv oplevelse i forhold til mængden af skrald, forklarer Britt Østergaard.

- Vi har et godt samarbejde med kommunen og havnen i forhold til tilladelser og afhentning af skraldet, så vi samler op og folk fra kommunen kører væk.

Formanden for Skawdyk oplyser, at arrangementet trak mange folk til for at se, hvad de lokale dykkere havde gang i og for at se, hvad vi havde med op samt for at se småfisk, krabber og søstjerner og hvad vi havde fået med op af skrald.

Annonceret indhold

Nyeste