Billede beskrivelse

Drømmer du om at blive brandmand - så er her godt nyt

16. april 2022 kl. 07.51

Mange har sikker stået og kigget på, at en brandbil med fuld udrykning er kørt forbi, og tænkt, at nu er der sket noget, og der er nogen, der har brug for hjælp.

Heldigvis er det ikke altid store brande med store skader til følge, men selv små brande kan blive store, hvis ikke der er nogen, der kommer og hjælper hurtigt.

Alle kan sikkert forstå vigtigheden af, at vi har et velfungerende brandvæsen, som hurtigt kan rykke ud, hvis uheldet er ude. Det har vi nu og skulle gerne have det i fremtiden også.

- Det er her, du kommer ind i billedet, lyder det fra brandstationen i Skagen.

Lige nu er man i gang med at finde nye brandfolk, der vil gøre en forskel i hverdagen for vores lille lokalsamfund. Det er ikke supermænd og -kvinder, der er brug, for men ganske almindelige mennesker, som gerne vil være med til at gøre dagligdagen mere tryg for både fastboende og vores mange turister.

- Hvis det er lige dig at gøre en forskel og gerne vil bruge dit ”hjælpegen” så gå ind på www.blivbrandmandnu.dk og lav en ansøgning, lyder opfordringen.

Har man brug for ekstra information, kan man kontakte brandstationsleder Henrik Kristensen på tlf. 21688405.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste