Billede beskrivelse

Din bil kan blive hentet hjemme hos dig

30. marts 2020 kl. 04.49
Opdateret kl. 05.49

Din Bilpartner Gærum Auto og traktorværksted henter og bringer din bil, så du kan blive hjemme .

I disse dage er det vigtigt, at vi alle følger regeringens retningslinjer i forhold til COVID-19, og det er også vigtigt, at vi støtter op om vores lokale virksomheder, hvis vi ønsker, at de også er her på den anden side af epidemien. Derfor tilbyder værkstedskæden Din Bilpartner at hente og bringe kundernes bil i forbindelse med værkstedsbesøg.

Værkstederne i Din Bilpartner-kæden holder åbent og tager alle de forholdsregler, de kan for at undgå smitte af COVID-19. Men det er ikke alle, der kan forlade deres hjem, hvis de fx er i karantæne eller i risikogruppen, og dem og alle andre vil de lokale Din Bilpartner-værksteder Gærum Auto og traktorværksted og JS Biler gerne hjælpe.

De lokale Din Bilpartner-værksteder er glade for at kunne tilbyde sine kunder at hente og bringe deres bil, og kædechef Jakob Knudsen bifalder også værkstedernes initiativ:

- Vi skal hjælpe hinanden i disse tider. Det er vigtigt for os at yde vores kunder den bedste service, så det er nemt og trygt for dem at have deres bil på værksted. Lige nu går vi hjulskifte-tiden i møde, hvilket for de fleste bilejere betyder et besøg hos værkstedet, og dem er vi klar til at hjælpe – uanset om de kan komme til os eller om vi kommer til dem.

På grund af den aktuelle situation er der flere, der har nemmere end normalt ved at undvære bilen, og som gerne vil udnytte tiden til at få skiftet til sommerdæk eller tjekket bilen igennem, og de er naturligvis velkomne på værkstedet. Vores værksteder har taget en række forholdsregler, så vi kan passe på både kunderne og os selv. Vi spritter f.eks. rat, håndbremse, gearstang, håndtag og bilnøgler af, når vi er færdige med en bil.

Som de fleste andre brancher kan også autoværkstederne mærke, at situationen er presset, og at der ikke er så travlt som normalt for denne årstid. Derfor lyder en opfordring om at benytte de lokale virksomheder, så de også kan være her, når tingene igen er normaliserede.

Kædechef i Din Bilpartner Jakob Knudsen udtaler:

- Jeg håber naturligvis, at kunderne vil støtte op om vores lokale værksteder. De knokler stadigvæk på derude og gør deres bedste for at gøre det nemt og hurtigt for kunderne at have deres bil på værksted. Vi siger, at en bil betyder frihed, og det gør den måske endnu mere i disse tider, hvor det er en stor frihed at kunne køre ud og trække lidt frisk luft og komme lidt ud fra hjemmet, hvor mange af os opholder sig meget mere end normalt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste