Bag de små afspærringer i gågaden udføres garantireparationer af den ny belægning. Foto: Hans Sejlund
Livet her

Derfor bliver den 1 år gamle gågade repareret

12. maj 2022 kl. 11:15

Et par steder i Frederikshavns nyrenoverede gågader er der røde afspærringer omkring nogle mindre brolægningsarbejder, og du tænker måske: Hvad i alverden – skal gågaden allerede repareres, den er jo kun et år gammel?

Renoveringen af gågaden fra Fisketorvet til Kirkepladsen er udført af entreprenørfirmaet TRIGON, og her forklarer direktør Peter Ehlern, at de reparationsarbejder, der foregår lige nu, er garantiarbejder efter 1 års-synet af gågaden.

Brolægger Christian Larsen fra Aktiv Brolægning reparerer en mindre sætningsskade ved et kloakdæksel. Foto: Hans Sejlund

- Ved et stort anlægsarbejde som gågaden vil der altid vise sig nogle småfejl, når anlægget har været i brug nogen tid. Det er især omkring dæksler, at brostenene kan sætte sig, og selv om gaden er ny, har der allerede været kabelarbejder, hvor entreprenører har haft noget af belægningen taget op. Også her kan der ske sætninger. Det er normal procedure, at vi efter et års tid gennemgår anlægsarbejdet og udbedre disse skader. Faktisk er gågaden i Frederikshavn i super stand, og garantireparationerne har været minimale, siger Peter Ehlern og tilføjer med et smil:

- Nu skal vi bare vente 20-30 år på, at træerne i gaden vokser sig store. Men gågaden er helt klar til sommer, sol og masser af gæster.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu