Der er ikke råd til en ny støtterunde
Økonomiudvalgets formandskab skyder tanken op en ny, anden runde ned
KOMMUNEN: Idrætssamvirket i kommunen oplever i øjeblikket at mange foreninger er kraftigt udfordret.
Det er naturligvis coronaen, der skaber udfordringerne, og foreningerne står overfor at skulle vælge mellem at sænke aktivitetsniveauet eller hæve kontingenterne.
- I begge tilfælde vil det indebære et frafald af medlemmer og deraf følgende inaktivitet samt ramme socialt skævt, siger Tommy Thomsen fra Idrætssamvirket, som derfor foreslår, at Covid-19 puljen bliver bibeholdt og der åbnes op for en ny ansøgningsrunde, så foreningslivet stadig har pusten efter corona-tiden.
Men det kommer ikke til at ske.
Det fastslår økonomiudvalgets formandsskab, borgmester Birgit Hansen og kulturudvalgsformand Mette Hardam.
- Vi er meget opmærksomme på og optaget af, hvordan man klarer sig i vores kommune, og vi vil være opmærksomme på om, kommunen kan støtte de foreninger, der ikke er dækket af statslige puljer og hvis eksistens er truet.
- Selv om mange er ramt på økonomien - ja så kan kommunen ikke dæmme op for det. Det har vi ikke råd til, lyder meldingen fra formandsskabet.