Der blev ryddet godt op i Sæby

320 kg affald blev det til - inklusive masser af cigaretskod

31. marts 2019 kl. 19.31

SÆBY: 36 miljøbevidste affaldsindsamlere havde samlet sig på I.F. Skjolds parkeringsplads, søndag 31. marts klar til to timers intens opsamling af affald langs veje, stier, fortove og stranden

Bag initiativet stod Danmarks Naturfredningsforening, der hvert år en tidlig forårssøndag, sætter fokus på henkastet affald.

For tredje år har Kurt Brink Jensen været tovholder på indsamlingsdagen i Sæby og glædede sig over en væsentlig større opbakning til årets indsamling. Tidligere har vi været omkring 15 deltagere.

Specielt var der i år flere børnefamilier med på indsamlingsruterne, hvilket Kurt tager som et udtryk for, at der er ved at ske en holdningsændring blandt de yngste, som gerne vil vokse op med en ren natur og så er det ”no go” at tabe affald ud af bilens siderude.

Høsten af formiddagens indsamling blev på 320 kilo affald, alt fra cigaretskod, flasker, dåser og en gammel valgplakat samt en skrællet knallert.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste