Billede beskrivelse

De nye P-pladser tager form

Der graves langs Det Musiske Hus for at skabe plads til bilerne

30. juni 2018 kl. 08.20

FREDERIKSHAVN: Der er i øjeblikket fuld gang i at skabe rammerne for den ny parkeringsplads fra Rådhus Alle til Parallelvej langs Det Musiske Hus.

I forsommeren blev nye fjernvarme nedlagt, så man slipper for efterfølgende opgravninger og i indeværende uge er der kørt tonsvis af stabilgrus og sand på, så det nye område kan tage mod den tunge trafik.

Indkørslen til den ny parkeringsplads sker fra Parallelvej og udkørslen fra Rådhus Alle, da vejen bliver ensrettet.

Parkeringsplads bliver med grønne kiler og grøfter, som skal afvandes, så den får et grønt udtryk.

Parkeringspladsen vil erstatte de nuværende parkeringspladser langs Parallelvej, som inddrages til andre formål.

Den nye parkeringsplads er færdig sidst i august, og er som første etape i en områdefornyelse til 30 millioner kroner, herunder en totalrenovering af gågaden.

Projektet med gågaden er dog udskudt til 2020.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste