De ni læsninger i Skagen Kirke

04. december 2020 kl. 10.00

SKAGEN: Skagen Kirke kalder til musikgudstjeneste med De ni læsninger søndag 6. december om eftermiddagen.

De ni læsninger er en samling tekster som forbereder os til Jesu fødsel med bl.a. profetierne, bebudelsen og juleevangeliet.

Oprindeligt er det en engelsk tradition, men den gode form som veksler mellem tekstlæsninger, korsang, orgelmusik og fællessang har fundet vej til Danmark og er blevet en fast tradition rundt om i landets mange kirker.

Det er Skagen kirkes motetkor som synger.

Korets dirigent organist Rikke Kursch spiller også orgelsoli og sognepræst Niels Berthelsen leder gudstjenesten.

Læserne er hentet blandt Skagen Kirkes menighed.

Motetkoret synger musik af Michael Bojesen, John Høybye, Jakob Lorentzen og Gustav Holst. Nyere dansk julemusik, som har rodfæstet sig i korenes julerepertoire.

Rikke Kursch spiller desuden Bachs kendte orgelkoral over ”Sions vægter hæver røsten” samt et virtuost slutnummer over Amazing grace af en amerikansk komponist Pardini.

Mellem læsningerne synges fem af advenstidens smukke fællessalmer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste