De ni læsninger i Abildgård
Engelsk skik med musikgudstjeneste har vundet indpas i Abildgård Kirke
FREDERIKSHAVN: Søndag 16. december er det tredje søndag i advent, og det markeres på sædvanligvis med den stemningsfulde musikgudstjeneste: De ni læsninger.
Inspirationen kommer fra England, hvor denne særlige gudstjenesteform går sin sejrsgang. Den har dog også de seneste årtier være en fast juletradition mange steder i Danmark.
Teksterne er hentet fra både det gamle og det nye testamente, begyndende med beretningen om lysets og frem til de kendte tekster om Jesu fødsel, i lighed med Bachs Juleoratorium og Händels Messias. Læsningerne varetages af personer med tilknytning til Abildgård kirke, og har således deltagelse af både medlemmer af menighedsråd, korsangere og frivillige. Den niende og sidste læsning læses af sognepræst Gurli Møller Andreasen.
Kormusikken og fællessangen har en meget central rolle i denne liturgiske Højmesse, hvor der både bliver lejlighed til at lytte til kendte engelske Christmas Carols og danske julesalmer. Det er Abildgård kirkes voksenkor, der står for skønsangen. Undervejs får tilhørerne også mulighed for selv at stemme i på de indlagte fællessalmer, hvor både nye og gamle er på nummertavlen. Der vil således blive lejlighed til at opleve en smuk ny adventssalme fra den nyudgivne Kirkesangbogen.
Fællessangen og det afsluttende postludium festliggøres med deltagelse af trompetisten Jonas Terp.
Efter Højmessen er der som sædvanlig gratis kirkekaffe.