Dørene åbnes først igen 4. december
Livet her

Corona-lukning af Spar Nord

09. november 2020 kl. 14:03

KOMMUNEN: I forlængelse af myndighedernes skærpede restriktioner i syv nordjyske kommuner har Spar Nord mandag valgt at lukke dørene i afdelingerne Skagen, Frederikshavn og Sæby - samt naturligvis i de øvrige afdelinger i de berørte kommuner

Dialogen med kunderne gennemføres så vidt muligt virtuelt, og fysiske møder holdes kun efter forudgående aftale.

Det ske for aktivt at gøre en indsats for at minimere smittespredningen og af hensyn til bankens kunder og medarbejders sundhed.

De lokale banker holder dog stadig åbent for fysiske møder og fysisk ekspedition, men alene ved forudgående aftale.

Flest mulige møder tilstræbes gennemført virtuelt, men der kan være tilfælde, hvor kompleksiteten i mødeindholdet eller andre forhold tilsiger et fysisk møde.

De berørte lokale banker forventer at åbne dørene igen 4. december.

Annonceret indhold

Nyeste