Billede beskrivelse

Containerbrand koster dyrt

Fodboldspillerne taber indtægterne fra papirindsamling efter container blev sat i brand

30. april 2019 kl. 13.20

ØSTERVRÅ: Østervrå Ifs fodboldafdeling kommer til at miste et større beløb i forbindelse med en brand sidste weekend i papircontaineren på p-pladsen mellem Bredgade og Vrængmosevej i Østervrå.

Ukendte gerningsmænd tændte natten mellem lørdag og søndag i påsken ild i aviscontaineren på P-pladsen ved Meny i Østervrå.

Det lokale brandberedskab var ellers på pletten med det sammen og lagde skum ud, men det letantændelig indhold af papir og pap var allerede overtændt.

Containeren ser heller ikke for godt ud, og skal erstattes med en anden.

I Østervrå IF er de rigtig ærgerlige over branden, som betyder et økonomisk tab for foreningen, der har en pæn lille indtægt fra genbrugspapiret.

- Vi har ikke et overblik over, hvor meget, der var i containeren inden branden, og dertil kommer den manglende indsamling i det næste stykke tid, men det vil da komme til at betyde en indtægtsnedgang, og vel at mærke penge, vi skal ud at finde på anden vis, beklager formanden for ØVI Knud Hjørnholm.

Hvornår, der kommer en ny container op, er en lille smule uvist, idet kommunens Park & Vejafdeling ikke har ledige containere til rådighed.

- Jeg vil tro, at der måske kommer til at gå mindst tre uger, slutter Hjørnholm.

Politiet var til stedet ved containerbranden, og de ser med stor alvor på sagen, og hvis der er nogen, der har set eller hørt noget, så høre politiet meget gerne om det.

For et par uger siden var der en eller flere personer, der forsøgt at brænde madpakkehytte af i Østervrå Anlæg.

Heldigvis blev deres forehavende forhindret, og der er da heller ingen, der kan vide, om de to brande, har noget med hinanden at gøre. ÅB

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste