Bordtennissporten er genopstået
Fusion skabte vejen til serie 1
SÆBY: Bordtennissporten Sæby og Frederikshavn har været på vågeblus de seneste år, men nu har de to klubber fusioneret under navnet Frederikshavn Bordtennisklub.
Sammenslutningen har muliggjort at der har kunnet oprettes tre seniorhold der deltager i Jysk Bordtennis Unions turneringer. Her har den nye klubs førstehold klaret sig så godt, at de har rykket op i serie 1.
Bordtennisklubbens formand Jens Veisgaard oplyser at de hidtil har trænet i Sæby Spektrums gymnastiksal, men på grund af medlemstilgang er der ikke længere muligt at finde plads her, hvorfor de fra januar har indgået aftale med FFK-Centret, om to ugentlige træningstider i deres hal 2.
- Vi kommer til at disponerer over flere borde og mere gulvplads, hvilket gør at vi kan optage endnu flere medlemmer, på sigt håber vi, at vi også kan finde resurser til at åbne op for ungdomsspillere oplyser Jens Veisgaard – tlf. 40205385.