Billede beskrivelse

Bolighandel trods corona

Det lader sig nemt gøre på en frosvarlig måde, siger Nybolig

11. april 2020 kl. 18.04

SÆBY: Både vurderinger, fremvisninger og afslutningen på en bolighandel kan lade sig gøre trods coronakrisen - endda på en tryg og forsvarlig måde, lyder der fra Nybolig Sæby.

Selvom Danmark er lukket delvis ned, behøver man ikke at sætte sine flytteplaner på stand by.

- Vi er lige nu i en helt speciel situation, hvor det vigtigste selvfølgelig er at følge myndighedernes anvisninger og hjælpe til at stoppe smittespredningen, men tager vi de nødvendige forholdsregler, er det faktisk også muligt at realisere sine flytteplaner, siger Jens og Mette fra Nybolig Sæby.

Ifølge dem er det oplagt at bruge tiden, hvor mange er hjemme, på at forberede sit eventuelle boligsalg.

- Det kræver ofte en del forberedelse at sælge en bolig. Dels skal man have sin bolig vurderet, men typisk er der også en række ting, man med fordel kan forbedre for at øge sandsynligheden for et godt salg.

- Det kunne fx være at rydde op eller male og udbedre nogle dele af boligen, siger Jens.

Hvis man ikke er tryg ved at mødes med en ejendomsmægler, kan man trygt tage dialogen digitalt.

- Vi tilbyder, at holde telefonmøder eksempelvis med teams, skype eller facetime, og det fungerer faktisk rigtig godt.

- Selv fremvisninger, vurderinger kan vi lave online, og det har vist sig at være et udmærket alternativ til fysiske møder, siger Mette.

Det kan nemlig godt lade sig gøre at handle en bolig under en sundhedskrise.

- Hvis det er mange år siden, man handlede bolig sidst, vil man blive overrasket over, at det meste kan klares online med sit NEM-ID i dag. Faktisk behøver man slet ikke at mødes for at lave selve handlen, og papirarbejdet kan også laves på afstand, siger Jens.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste