Bliv spejder for en dag
Peter Wessel Spejdergruppe inviterer udenfor
FREDERIKSHAVN: 29. september inviterer Peter Wessel Spejdergruppe til spejderlørdag fra klokken 10 til 16 i spejderhytten Lyngperlen på Råsigvej 62 ved Nielstrup.
Peter Wessel Spejdergruppe inviterer både drenge og piger i alderen 9-11 år, som dækker 3. til 5. klasse, til at være med, når gruppens juniorspejdere skal lave bål, bygge insekthoteller, bygge huler og lege skægge lege.
- Vi elsker at være spejdere. ’Udeliv og kammeratskab er vigtige ingredienser i vores måde at være spejder på, og det vil børnene få en smagsprøve på, når vi slår dørene op til spejderlørdag, fortæller spejderleder Ulla Hariet Jensen.
- Alle kan være med - også selv om man ikke har været spejder før, siger spejderlederen.
Peter Wessel Spejdergruppe er en spejdergruppe under Det Danske Spejderkorps (DDS), som til dagligt holder til på Rosevej i Frederikshavn.
Til Spejderlørdag skal man medbringe madpakke og drikkedunk og tøj og fodtøj, så man kan være ude.
Det er gratis at deltage, men nødvendigt at melde sig til med en sms eller et opkald til Ulla Hariet Jensen på telefonnummer 24 25 38 12.