biografen palads teatret
I biografen Palads Teatret er der følgende premierer i ugerne 19-21:
Uge 19:
Månens Vogter (Sweet Chili):
Da den generte faun Mune ved en fejl bliver udpeget til Månens Vogter, ser underverdenens hersker Necros sit snit til at skabe kaos på Den Lille Planet, der bebos af en masse eventyrlige væsener. Alt går galt for Mune, og mens alles øjne er rettet mod faunen, stjæler Necros solen, hvorved også månen mister sit lys og kommer i fare.
Det er nu op til Mune at genskabe balancen på planeten, og sammen med Solens Vogter Sohon og pigen Glimt drager han ud på en spændende og farefuld færd, for at redde solen, så den igen kan skinne over Den Lille Planet.
Kong Arthur: Legenden om Sværdet (SF Studio):
Da Arthur stadig er en lille dreng, bliver hans far myrdet og hans onkel, Vortigern, tiltvinger sig magten.
Efter at have mistet sin retmæssige titel, og uden anelse om, hvem han i virkeligheden er, vokser Arthur op under de hårdest tænkelige vilkår i byens mørke og skumle baggårde.
Men den dag, hvor han trækker det mytiske sværd ud af den sten, hvor det har været indstøbt så længe nogen kan huske, vender det hans tilværelse på hovedet og han tvinges til at acceptere sin sande arv - hvad enten han vil eller ej.
Uge 20:
3 Ting (Biograf Klub Danmark) (Scanbox):
Mikael, en højtbegavet sprængstofekspert, har sammen med en gruppe serbiske kriminelle har stjålet 60 millioner kroner.
I sidste time prøver han at redde sit liv og skabe sig en fremtid ved at gå ind i et vidnebeskyttelsesprogram.
Han skal opholde sig på et hotel, indtil retssagen starter, og beder om tre ting i bytte for sit vidneudsagn: at PET tilvejebringer en kvinde ved navn Camilla, at han får bragt en bestemt kasse fra et opbevaringslager, og at han kan modtage en bestilling på to gange takeaway-butter chicken fra et spisested i Valby.
Alien: Covenant (SF Studio):
Med ALIEN: COVENANT vender Ridley Scott tilbage, til det univers han har skabt og tilføjer et nyt kapitel til sit imponerende ALIEN franchise.
Besætningen på rumskibet Covenant er på vej til en afsidesliggende planet på den anden side af galaksen, da de opdager, hvad de tror er, et uopdaget paradis.
Planeten viser sig dog hurtigt at være et mørkt og farefuldt sted, og alt andet end paradis de havde forestillet sig. Da de opdager en trussel, der overgår deres mørkets fantasier, bliver de tvunget til et desperat flugtforsøg fra planeten.
Uge 21:
Pirates of the Caribbean: Salazar’s Hævn (Disney): Bemærk onsdag premiere.
Nu vender Jonny Deep tilbage på det store lærred som den ikoniske antihelt Jack Sparrow i den helt nye "Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge".
I dette storslået eventyr bliver kaptajn Jack sat på en prøve, da et spøgelsesskib styret af den frygtindgydende kaptajn Salazar (Javier Bardem), flygter fra Djævelens trekant for at dræbe alle pirater - især kaptajn Jack.
Kun hvis Jack skaffer den legendariske gud Poseidons trefork, vil han
overleve, men for at finde denne er Jack tvunget til at alliere sig med Carina Smyth, en smuk og intelligent astronom og Henry, en stædig ung sømand i den kongelige flåde. Ved roret på det sørgelige og usle skib Dying Gull, forsøger Jack ikke kun at ændre sin ulykkelige skæbne men samtidig at redde sit liv i sin kamp mod den mest formidable og ondskabsfulde fjende, han nogensinde har mødt.
Alt eller Intet (SF Studio):
Hvad hvis du ikke måtte røre noget i den virkelige verden? Aldrig trække frisk luft, føle solen i ansigtet eller... kysse nabodrengen?
Maddy er en klog, nysgerrig og fantasifuld 18-årig pige, som lider af en sygdom, der gør, at hun ikke må forlade det hermetisk lukkede hjem. Men det stopper ikke nabodrengen Olly.
De kommunikerer med sms’er, ser på hinanden gennem ruden og skaber et dybt bånd. Maddy er desperat for at opleve verden udenfor og sammen med Olly, er hun villig til at ofre alt. Også selvom det betyder at risikere at miste alt.