Billede beskrivelse

Belgiske entusiaster er vilde med lokal attraktion

24. juni 2022 kl. 15.50

Forleden var der igen internationalt besøg i Botanisk Haves anlæg – en lille flok planteentusiaster fra Belgien havde valgt at besøge verdens største spaltebed i Bangsbo. Her fik de en rundvisning ved vores lokale ekspert i alpine planter, Kaj Andersen fra Flauenskjold.

Han fortalte historien om det store anlæg, der blev konstrueret i 2009 i samarbejde med tjekken Zdenêk Zvolanêk, og som der nu går ry om i hele verden. Anlægget er konstrueret af ca. 200 tons sten fra den lille by Marktrodach ved den tjekkiske grænse. Der er i spaltebedet plantet ca. 3.500 planter, hvoraf en stor del er i blomst netop nu.

Billede beskrivelse

Efter at have brugt tid på at studere både opsætning og i særdeleshed planterne valgte gruppen at få den store rundtur i praktisk taget alle Havens anlæg, hvor de udtrykte stor beundring for plantevalgene og i det hele taget for den måde, som det hele er bygget op på.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste