Billede beskrivelse

Anders tager sig af din robot om vinteren

14. juni 2023 kl. 19.01

Lige som pindsvinene og mange andre dyr, så går robotplæneklippere i hi om vinteren. Mange af dem, især de mindste, finder et hjørne i et redskabsskur, men de større modeller søger ofte mod en fælles vinterlejr, hvor de samtidig kan blive serviceret og få slebet knivene. En sådan lejr ligger på Suderbovej i Frederikshavn, hvor AT Pejse, Skov & Havecenter har over 1200 robotplæneklippere indlogeret vinteren over. Det sikrer en stor del af beskæftigelsen af de syv mand på serviceværkstedet.

Billede beskrivelse

- Robotplæneklippere er blevet det helt store de senere år, og vi har specialiseret os i de lidt større modeller til parker og grønne områder samt til den krævende haveejer. De fleste sælges med et serviceabonnement, hvor vi leverer og monterer samt yder løbende service inklusive vinteropbevaring, fortæller indehaver Anders Laustsen.

Tredje generation

Udviklingen inden for robotplæneklippere går hurtigt. Flere og flere modeller kommer med GPS-styring, så man slipper for at grave kabel ned langs kanten af plænen. GPS’en styrer robotten med 3 cm præcision. AT Pejse, Skov & Havecenter har også de helt avancerede robotplæneklippere, der bl.a. anvendes på golfbaner.

Billede beskrivelse

Anders Laustsen er tredje generation i firmaet, der oprindelig hed Auto & Traktor Kompagniet og beskæftigede sig med salg og reparation af landbrugsmaskiner. De to første generationer, Oscar og Per, arbejder stadig i firmaet, som gennem de snart 60 år konstant har udviklet sig og tilpasset sig markedet.

Udviklede sortimentet

Da landbruget gik mod større bedrifter og kæmpemaskiner, valgte AT Pejse, Skov & Havecenter at fokusere på udstyr til pasning af de grønne områder. Senere kom pejse og brændeovne til, og det har vist sig at være en god kombination, der giver aktivitet året rundt.

Billede beskrivelse

Inden for brændeovne satser Anders Laustsen på det lokale kvalitetsmærke RAIS, og her er salget nærmest eksploderet efter energiprisernes himmelflugt i efteråret. Når det gælder skov- og haveudstyr, er det Husqvarna og Stihl, der fylder mest i udstillingen. Det er grej til de professionelle og til de krævende haveejere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste