Billede beskrivelse

Amerikansk hold manglede spiller: Så hjalp Ole

20. juli 2022 kl. 06.30

I sidste uges Cup No.1 i Frederikhavn deltog IF Skjold Sæby med et hold i U18/19 drenge rækken. Holdet bestod af en række af klubbens yngste seniorspillere, som stadigvæk har alderen til at spille ungdomsfodbold.

Så fodbold og sammenhold blev plejet på kryds af flere årgange, hvor sammenholdet og fællesskabet som klub viste sit værd. Holdet gik videre fra den indledende pulje, men måtte desværre se sig slået ud i kvartfinalen af norske Moss BK.

Venskaber på tværs af Atlanten

Det amerikanske hold United Scandia, som er et hold samlet af spillere fra blandt andet staterne Hawaii, Oregon og Utah i USA, var også tilmeldt Cup No. 1 stævnet, men manglede ved ankomsten spillere.

Billede beskrivelse

Dermed opstod et træner- og spillersamarbejde på kryds af Atlanten. Ole Nielsen fra IF Skjold Sæby samlede ni U13 Skjold-piger, som sammen med de amerikanske piger og de to amerikanske trænere for United Scandia, Kevin og Meredith, coachede holdet helt frem til a-finalen.

Her måtte pigerne desværre se sig slået af norske Eiger BK, som med en heldig scoring, set med amerikanske/danske øjne, vandt finalekampen 1-0. Det gjorde dog ikke det store ved holdet United Scandia, som med stolthed og et fælles internationalt touch sammen kunne løfte pokalen for den flotte andenplads.

Sådan kan det også gå til et internationalt stævne, hvor man måske efterfølgende har fået nye og gode venner for livet. Og når det sker, så er fodbold og sport bare bedst.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste