Alle fik fisk på krogen
SÆBY: For fjerde gang holdt Hedebo Strand Camping og Frederikshavn Lystfiskerforening Nordjyllands største lystfiskerkonkurrence fra kysten, Kattegat Kyst Cup.
Der var 46 deltagere, og alle fik en fisk (eller krabbe) på krogen.
Sponsorer fra både Frederikshavn og Sæby har siden første konkurrence i 2021 støttet fantastisk op om konkurrencen, så gavebordet bugnede også her i 2024.
Konkurrencelederne var Bjarne Walentin og Bjarke Abel fra Frederikshavn Lystfiskerforening.
Næste års Kattegat Kyst Cup afholdes weekenden 2.-3. august 2025 med udgangspunkt fra Hedebo Strand Camping.