Årets ForårsRevy er på skinner
Alt er klar til premiere 9. marts på Feriecenter Skagen Strand
1. januar begyndte det at tikke ind med henvendelser om billetter - og 4. januar var en tredjedel af billetterne solgt.
Sådan er det, når man år efter år har leveret varen. Publikum ved, de vil se den nye revy - og er klar ved tasterne fra dag 1.
I år er revyen gået helt nye veje - inspireret af årets titel "ForårsRevy - på sporet"
- Vi fik den skøre idé at lave en stumfilm. En som optakt til revyen og en, vi bruger som en reklamefilm. Vi har simpelthen haft det så skægt med at filme en hel dag sammen med et professionelt produktionsselskab. Og vi er meget stolte af resultatet, også selv om jeg personligt skulle spise en hel lagkage, fortæller Anna Marie Thusgaard.
Men toget er for længst landet i Hulsig, hvor skuespillerne har øvet tekster, instruktøren instrueret, formand Søren Hjortnæs planlagt og holdt møder, rekvisitørerne fundet løsninger med både tegnebræt, hammer og sav.
Og med Feriecenter Skagen Strand går det hele løs ved premieren fredag 9. marts.
- Og vores fantastiske orkester er i fuld gang med at øve årets melodier - lige fra et stille nummer til en medrivende udgave af Aretha Uden at løfte for meget for sløret af aftenens program, så er der et løfte om, at borgmesterens kanonvalg ikke vil gå ubemærket hen - "Birgitshavn" lyder overskriften.
Resten af revyen kommenterer på den nationale og internationale "scene, og endelig er der numrene, der tager fat i den almindelige dansker.