50 år med topcamping
LE Camping i Frederikshavn markerer 50 året for Europas største producent af campingvogne med Åbent Hus 28. og 29. oktober
Europas største producent af campingvogne, tyske Hobby, fylder 50 år i år. Det fejrer den lokale Hobby-forhandler LE Camping i Frederikshavn med Åbent Hus, hvor der er campinghygge for hele familien - og de yngste kan få en ny, blød ven.
Hobby har fået sig en lille maskot. Hans navn er Bobby, og han har fået lov at invitere alle til Åbent Hus den 28.-29. oktober fra kl. 11-16, så alle kan se, hvad sæson 2018 har at byde på i campingverdenen.
Der er lagt op til en hyggelig dag hos LE Camping, hvor 50 års jubilæet fejres med gode tilbud og mulighed for at kigge nærmere på de nyeste modeller af campingvogne - ikke mindst Hobbys jubilæumskampagnevogne.
Til børnene har Bobby sørget for, at de gæster der kommer først på dagen, kan få en Bobby-bamse med hjem. Ellers bliver der uddelt Bobby-aktivitetsbøger, så ingen går tomhændede hjem.
Jubilæum med fordele
- Vi glæder os meget til at se både nye og velkendte ansigter til Hobbys Åbent Hus-arrangement hos LE Camping. Jubilæumsvognene i Excellent-modellen er spækket med ekstraudstyr - den største pakke, Hobby nogensinde har udbudt. Selvom Hobby fylder 50, er deres campingvogne fuld af energi og ungdommelige ideer, som vil glæde enhver børnefamilie, siger Søren Mortensen.
Hobby er Europas største producent af campingvogne og har i flere årtier produceret de mest populære vogne på det danske campingmarked.
50 år med gode campingminder - fra de første modeller, som i dag ser næsten hjemmelavede, til de topmoderne 2018-modeller, der i princippet kan benyttes til helårsbolig.
Ekstra-udstyr
Hvis du er interesseret i en anden vogn end Excellent, bliver du ikke snydt for frynsegoder. Alle Hobbys vogne er nemlig fyldt med ekstraudstyr - men som en del af standard-pakken.
Uanset hvad familien søger i en campingvogn, er den lokale campingspecialist klar med gode råd både lørdag og søndag, så man kan få præcis dén campingvogn, der matcher familiens behov. Man kan også bare komme ned og lade sig inspirere.
Få en god camping-snak, lidt godt til ganen og lidt at slukke tørsten med - og til de morgenfriske børn: En splinterny Bobby-bamse med hjem.
Vel mødt til efterårs Åbent Hus hos LE Camping - vi gør campinglivet endnu sjovere!