200 meter lang kø ved indgangen til Sjov Fredag. Børnene havde glædet sig til at mødes igen Foto: Gunnar Møller Nielsen
Livet her

450 unge boltrede sig til Sjov Fredag nr. 100

18. oktober 2021 kl. 16:30

Efter halvandet år med coronanedlukninger tørstede børnene efter at komme ud og opleve samværet på tværs af skoler og klubber.

En 200 meter lang kø bevidnede at børnene var klar fra start, de skulle ikke gå glip af jubilæumsaktiviteten Sjov Fredag.

100 gange er den blevet afviklet og SIK80 var heltovervældet over den store tilslutning i fredags - 450 glade børn akkurat, som den første aften for 25 år siden, hvor man regnede med at der dukkede 120 børn op. I stedet for kom der 300.

Så dengang løb vi også lidt tør for slik, husker Gunnar Møller Nielsen.

Vi skal tilbage til marts 98 for at finde deltagerrekorden med 573 børn til Sjov Fredag. Der var besøg af Nintendobussen og 15 hold unge konkurrerede i Spice Girls optræden.

- Det har været fascinerende at være en del af de 25 år. Børnene er lige så glade for at bevæge sig nu, som da vi startede. Og vi voksne er stadigvæk i bedre humør efter sådan en aften, end da aftenen startede. Samvær med børn giver ´en energi, understreger Gunnar Møller Nielsen.

Der blev delt blomster ud til Lennart Pedersen, Ulla Kammer og Gunnar Møller Nielsen, som alle var med til at starte Sjov Fredag.. og til Henrik Christiansen og Rikke Olsen, som er med i udvalget nu, samt Sæby Gymnastikforening, Sæby Skytteforening og Sæby Floorballklub har være nogle af støtterne igennem årene.

Næste Sjov Fredag er 19. november og planlægningen af denne aften er godt i gang.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu